Novozymes skyder penge ind i italiensk børsnotering - NY

Udgivet den 27-11-2013  |  kl. 09:47  |  

Novozymes finansiering af M&G Chemicals kommer til at ske via en børsnotering af det italienske selskab på Hongkong-børsen. Det fortæller Novozymes i en meddelelse onsdag.

Sidste uge afslørede det danske enzymselskab, at det ville støtte M&G med 35 mio. dollar (ca. 192 mio. kr.) som led i en samarbejdsaftale, men den konkrete form for støtte var ikke defineret på det tidspunkt.

Nu står det til gengæld klart, at M&G Chemicals vil børsnoteres på Hong Kong Stock Exchange, og her vil Novozymes tegne aktier for det fulde beløb og dermed blive en såkaldt "cornerstone investor". Novozymes endelige ejerandel i selskabet afgøres dog først, når noteringskursen er fastsat.

Som et led i aftalen skal Novozymes desuden levere enzymteknologi til et nyt bioraffinaderi til produktion af biomassebaseret glykol i Kina. M&G Chemicals vil bygge bioraffinaderiet, det første af sin slags, ved Fuyang i Anhui-provinsen i Østkina.

Anlægget får en kapacitet på 1 mio. tons biomasse årligt - eller fire gange så meget som det nyligt åbnede Beta Renewables-anlæg i Crescentino i Italien, som Novozymes allerede leverer enzymer til.

Bioraffinaderiet vil anvende Beta Renewables PROESA-teknologi, og Novozymes vil være eksklusiv leverandør af enzymteknologien til anlægget i en periode på 15 år.

Novozymes ejer 10 pct. af Beta Renewables, mens M&G ejer 67,5 pct. via datterselskabet Chemtex Italia og TPG sidder på de sidste 22,5 pct.

Novozymes ændrer ikke på sine resultatforventninger for 2013, men nettopengestrømmene bliver belastet af investeringen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - mandag den 18. november
17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister