NPinvestor.com får bedre 2017-resultat end ventet - Opnår tilladelse fra Finanstilsynet

Udgivet den 30-01-2018  |  kl. 12:41  |  

NPinvestor.com realiserede i 2017 et resultat før skat på -2,5 mio. kr. mod et forventet resultat på -3,3 mio. kr., fremgår det af selskabets årsregnskabsmeddelelse.

Resultatet skal ses i lyset, af at der ikke har været omkostninger forbundet med drift i fondsmæglerselskabet i 2017 som forventet og ekstraordinære omkostninger i forbindelse med det forlængede udbud i såvel 2017 og 2018 samt at børsnoteringen blev gennemført i regnskabsåret 2018 medio januar mod forventet ultimo november 2017.

Selskabet oplyser endvidere, at  NPinvestor.com A/S den 29. januar 2018 har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed og har samme dato stiftet og registeret selskabet NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S.

Etablering af driftsaktiviteter i NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S forventes at indtræde i løbet af marts måned 2018, hvor selskabet vil kunne starte med at godkende investorer til at blive kunder og benytte tradingplatformen Straticator.

Resultat før skat for 2018 forventes at ligge i niveauet -6 mio. kr. jf. Prospektet. Likviditetsberedskabet i NPinvestor.com A/S koncernen er grundet gennemførsel af udbud afsluttet i januar 2018 blevet styrket gennem tilførsel af kapital på 17,66 mio. kr.

Udgivet af: MLykke