Nr. 4/2016 Aarhus Elite A/S - Årsrapport 2015/16

Udgivet den 23-09-2016  |  kl. 12:58  |  

Aarhus, den 23. september 2016

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

 

Aarhus Elite A/S - årsrapport 2015/16: Resultat som forventet - økonomi i balance

Bestyrelsen for Aarhus Elite A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens årsrapport for perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. 

Koncernens resultat for regnskabsåret er et underskud på 1,4 mio. kr. mod et underskud i 2014/15 på 23,6 mio. kr. Resultatet er i overensstemmelse med de udmeldte forventninger på mellem 2 og -2 mio. kr. 

Omsætningen er steget fra 73 mio. kr. til 110 mio. kr. De væsentligste årsager til denne fremgang er en vækst i entré- og tv-indtægter, der er steget fra 8 mio. kr. til 26 mio. kr., og sponsorindtægterne, der er steget fra 37 mio. kr. til 45 mio. kr. 

Pengestrømme fra den primære drift er markant forbedret til 5 mio. kr. mod -29 mio. kr. året før, hvilket er en stigning på 34 mio. kr. 

Personaleomkostninger er samlet steget med 4 mio. kr., fra 57 mio. kr. til 61 mio. kr. De administrative personaleomkostninger er faldet, mens personaleomkostninger i den sportslige sektor er forøget væsentligt, hvilket primært er en konsekvens af oprykningen.

Transferindtægterne er faldet med 3 mio. kr. fra 8 mio. kr. i 2014/15 til 5 mio. kr. i 2015/16.

Koncernens likviditetsberedskab incl. værdipapirer pr. 30. juni 2016 udgør 18 mio. kr. i forhold til 31 mio. kr. året før.

Egenkapitalen er netto faldet med 1 mio. kr. til 36 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på 55 %. Nettofaldet kan henføres til årets resultat.

Forventninger til fremtiden

For regnskabsåret 2016/17 forventer Aarhus Elite en omsætning i et niveau på 115 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til regnskabsåret 2015/16, og et resultat på mellem 3 og -3 mio. kr.

Forventningen er endvidere at opnå en top 6-placering i Superligaen i sæsonen 2016/17.

Bestyrelsesformand Lars Fournais udtaler: 

"Vi er på rette spor i forhold til den langsigtede plan, vi har lagt. Vores mål er at etablere AGF i toppen af dansk fodbold, og det kræver, at vi i alle henseender står på et stærkt og bæredygtigt fundament. Det er vi godt i gang med at opbygge både økonomisk, organisatorisk, kommercielt, sportsligt og infrastrukturelt. Vi føjer hele tiden nye lag til, og det skal med tiden resultere i, at vi får udløst det potentiale, som AGF og hele byen rummer."

Adm. direktør Jacob Nielsen udtaler: 

"Årets resultat er i tråd med vores udmeldinger og viser, at vi har fået styr på den primære drift, som er en afgørende forudsætning for at opnå fremgang på og udenfor fodboldbanen i Aarhus. Samtidig med at vi har fået balance i økonomien, har vi været i stand til at kanalisere flere midler over i den sportslige sektor til styrkelse af ikke bare spillertruppen, men også hele vores setup omkring holdet. Det er den strategi, vi fortsat vil forfølge, og formår vi det, øger vi alt andet lige sandsynligheden for sportslig succes.

Men det er også vigtigt at understrege, at det fortsat kræver masser af hårdt arbejde, tålmodighed og en fælles indsats fra alle interessenter for at nå derhen, hvor vi gerne vil. Uden hele byens støtte lykkes vi ikke, og derfor glæder det mig også, at vi hele vejen rundt oplever en stigende opbakning til det projekt, vi er i gang med."

Årsrapporten er tilgængelig i sin helhed på selskabet hjemmeside www.aarhus-elite.dk. Der afholdes ordinær generalforsamling torsdag den 27. oktober 2016 kl. 16:00 på selskabets adresse.

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700 eller administrerende direktør Jacob Nielsen på tlf. 2274-8685.

Med venlig hilsen 

Aarhus Elite A/S

Lars Fournais                 Jacob Nielsen
Bestyrelsesformand       Adm. direktør

 

Vedhæftede filer:

Aarhus Elite_aarsrapport_2015-16.pdf

Selskabsmeddelelse nr 04-2016 Aarhus Elite AS_aarsrapport.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:46 Novos diabetes 2-tablet reducerer alvorlige hjerte-kar-hændelser i stort studie
11:31 Aktier/middag: Mærsk og Torm stiger mest i grønt C25-indeks
11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW
06:32 Asien: Let positiv stemning trods øget usikkerhed om amerikansk valg
06:32 Valuta: Dollarstyrke fastholdes af Trump-favorable meningsmålinger