Nvidia fortsætter rekordjagten på Musks AI-projekts kapitalrejsning

Udgivet den 28-05-2024  |  kl. 13:27  |  

Nvidia ligger tirsdag til at fortsætte sit rekordridt for tredje dag i streg efter sidste uges superregnskab samt meldinger om, at Tesla-chef Elon Musks kunstige intelligens-startup, xAI, har rejst 6 mia. dollar i et forsøg på at udfordre OpenAI.

Nvidia indikeres 2,6 pct. højere i 1092,70 dollar i tirsdagens amerikanske formarked. Dermed ser opturen, som i indeværende år er nået op på mere end 120 pct., ud til at fortsætte for selskabet, der har nået en markedsværdi på mere end 2600 mia. dollar svarende til 17.800 mia. kr.

Torsdag steg aktien 9,3 pct., og fredag fortsatte opturen med et plus på 2,6 pct., efter at mikrochipgiganten, der er blevet synonymet med kunstig intelligens, havde aflagt et overbevisende regnskab onsdag aften.

I weekenden annoncerede xAI på sin blog, at det havde rejst 6 mia. dollar med henblik på at at bringe sit første produkt til markedet, bygge avanceret infrastruktur og accelerere udviklingen af fremtidige teknologier.

Separat har the Information rapporteret, at Elon Musk angiveligt også har indikeret, at opstartsselskabets supercomputer vil bruge Nvidias flagskibsprocessor, H100.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder