Nvidias ledelse sælger aktier for milliardbeløb

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 14:03  |  

Mens investorerne flokkes om Nvidia, så har chipkæmpens ledelse set sit snit til at sælge aktier for et stort trecifret millionbeløb i dollar i løbet af i år, skriver Bloomberg News.

Samlet har topledelsen og direktører solgt for 700 mio. dollar, eller 4,9 mia. kr. siden nytår.

Målt i antal styk er der ifølge Bloombergs opgørelse solgt 770.000 Nvidia-aktier opgjort i gammel regning, inden aktien blev splittet i ti med virkning fra den 10. juni.

Det er mere end i andet halvår sidste år, men en anelse mindre end i første halvår af 2023, hvor insidere, der tæller ledelsen og bestyrelse, solgte 848.000 aktier.

Målt i værdi ender dette halvårs salg fra ledelsen dog helt sikkert med rekord, da Nvidia blot er steget og steget igennem 2024 med samlet hele 164 pct.

Men selv om investorer ofte forsøger at læse signaler ind i ledelsens aktiedispositioner, så vurderer Mark Lehmann topchef for børshuset Citizens JMP Securities, ikke at der skal lægges alt for meget i frasalget.

- Hver gang du ser de former for værdier og markedsværdi blive skabt, holder jeg altid øje med, hvem som kommer og går, og jeg har ikke set en masseudvandring fra de mennesker, der førte os til denne markedsværdi, siger han til Bloomberg.

For aktionærerne har Nvidia da også været et fantastisk bekendtskab. Rekorderne har længe stået i kø for selskabet, der nyder godt af stor interesse om alt, hvad der rimer på kunstig intelligens, eller AI.

Og her indtager Nvidia netop tronen som verdens største leverandør af chips designet til AI og satte rekord så sent som i fredags, hvor aktien lukkede 0,7 pct. højere i 131,88 dollar.

Aktien er siden faldet 0,7 pct. mandag, men stiger på ny i det amerikanske formarked tirsdag med 0,5 pct.

Nvidias samlede markedsværdi er 3222 mia. dollar, eller 22.423 mia. kr. Det er blot cirka 110 mia. dollar mindre end markedsværdien af Microsoft, der er verdens mest værdifulde selskab. Toer på listen er Apple, der er cirka 100 mia. dollar mere værd end Nvidia.

Først som tolver på listen finder man Novo Nordisk, der har en markedsværdi på 626 mia. målt i dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef