Ny organisation og udnævnelse til koncerndirektionen

Udgivet den 23-05-2024  |  kl. 06:30  |  

Jyske Bank ændrer organisationen for at opnå stærkere kundeorientering, øget professionalisering af koncernens kontrolsetup og højere effektivitet i udvikling og implementering.

Koncerndirektionen består fremover af den ordførende direktør, en bankdirektør for Erhverv og Kapitalmarked, en bankdirektør for Privat og Wealth Management, en bankdirektør for Digitalisering og Drift og en Chief Risk Officer.

I den forbindelse har Jyske Banks bestyrelse pr. 1. juni 2024 ansat Erik Gadeberg som bankdirektør, Erhverv og Kapitalmarked, og nyt medlem af koncerndirektionen.

Erik Gadeberg kommer fra en stilling som direktør for Capital Markets i Jyske Bank. Erik Gadeberg blev ansat i Jyske Bank i 1990 og har primært beskæftiget sig med funktioner i tilknytning til Capital Markets, herunder større erhvervskunder og institutionelle kunder.

Kurt Bligaard Pedersen, bestyrelsesformand, udtaler:
"Erik Gadeberg er en dygtig og vellidt leder, og kunderne og banken vil nyde godt af at få hans mangeårige erfaring med erhvervs- og kapitalmarkedskunder ind i koncerndirektionen ".

Det nye ressort Erhverv og Kapitalmarked under ledelse af bankdirektør Erik Gadeberg får ansvaret for Erhverv, Corporates and Institutions, Jyske Capital, Jyske Markets samt Jyske Invest Fund Management A/S.

Der etableres et nyt ressort Privat og Wealth Management under ledelse af bankdirektør Niels Erik Jakobsen med ansvaret for Privat, Wealth Management, Jyske Realkredit A/S samt Jyske Finans A/S.

Der etableres et nyt ressort Digitalisering og Drift under ledelse af bankdirektør Peter Schleidt med ansvaret for Forretningsudvikling/Privat og Wealth Management, Forretningsudvikling/Erhverv og Kapitalmarked, Kvalitet, Data og Infrastruktur, Forretningsservice, Ejendomme og Indkøb samt Koncernstøtte.

Der etableres et nyt ressort Risiko og Compliance under ledelse af bankdirektør, CRO Jacob Gyntelberg med ansvaret for Risiko, Compliance, Forebyggelse af Finansiel Kriminalitet, Bæredygtighed samt Juridisk. Jacob Gyntelberg tiltræder senest 6. december 2024.

Ordførende direktør Lars Mørch får ansvaret for Kredit, Økonomi, HR, Kommunikation og Marketing samt Koncernledelsessekretariatet.

Som tidligere annonceret udtræder bankdirektør Per Skovhus af koncerndirektionen ved udgangen af juni 2024.

Lars Stensgaard Mørch, ordførende direktør, udtaler:
"Vi vil gerne øge kundeorienteringen i organisationen og professionalisere kontrolsetup'et yderligere. Forretningsområderne i koncerndirektionen får et klart mandat på tværs af værdikæden, og kontrolfunktionerne samles og styrkes i et nyt særskilt ressort i koncerndirektionen".

Nye funktioner og ansigter i koncernledergruppen

Som et led i organisationsændringen løftes Bæredygtighed op med reference til koncerndirektionen, og Trine Lysholt Nørgaard bliver som leder af funktionen medlem af koncernledergruppen. Trine kommer fra en stilling som afdelingsdirektør for Investor Relations og Bæredygtighed i Jyske Bank.

Katrine Mitens tiltræder en nyoprettet stilling som leder af Forretningsudvikling/Erhverv og Kapitalmarked og bliver medlem af koncernledergruppen. Katrine har blandt andet været i Grundfos, Danske Bank og senest Chief Technology Officer i Zenegy.

Ralf Pedersen tiltræder en nyoprettet stilling som leder af Kvalitet, Data og Infrastruktur og bliver medlem af koncernledergruppen. Ralf kommer fra en stilling som Cluster Lead for Kvalitet og Effektivitet i Jyske Bank.

Venlig hilsen
Jyske Bank

Kontaktperson: Bestyrelsesformand Kurt Bligaard Pedersen, tlf. 89 89 20 01.

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 230524

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar
06:32 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:32 Valuta: Trumps stål- og aluminiumstold styrker dollar
06:32 USA/T-bond: Sluttede ugen med stærke nøgletal og rentehop
06:32 USA/lukning: Inflationsfrygt og toldangst ramte aktier - Amazon og Apple tyngede
06:30 Kalender med link - mandag den 10. februar
17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell