Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
Fra februar skal obligationshandlerne til at se mod en ny tiårig statsobligation med udløb i 2035. Den 5. vil Nationalbanken åbne for handel med 2,25 pct. Danske Stat 2035.
- Statsobligationen er et stående lån med terminer 15. november og forfalder 15. november 2035. Den nye obligation afløser 2,25 pct. Danske Stat 2033 i den primære lånevifte. Herefter kan staten købe op i 2,25 pct. Danske Stat 2033, oplyser Nationalbanken onsdag eftermiddag.
- Åbningssalget vil foregå via MTS Denmarks auktionssystem med statens primary dealere som modparter. Åbningen forudsætter rolige markedsforhold. Der vil på auktionen maksimalt blive solgt 6 mia. kr. nominelt, oplyses det.
Rent teknisk vil der kunne lægges bud ind fra klokken 8.00 på auktionsdagen og indtil klokken 10.15. Herefter fastsættes skæringskurs hurtigst muligt og senest inden for 10 minutter.
.\\˙ MarketWire