Nykredit Realkredit A/S forbereder udstedelse af eksisterende SDO-obligation i euro - Nykredit Realkredit A/S
Til Nasdaq Copenhagen
8. maj 2019
Nykredit Realkredit A/S forbereder udstedelse af eksisterende SDO-obligation i euro
Nykredit Realkredit A/S har udpeget Nykredit Markets til at foretage en udstedelse i den eksisterende euro-benchmarkobligation DK0009520520 i kapitalcenter H med udløb 1. januar 2024. Obligationerne har en kuponrente, der følger Euribor, og et rentegulv på 0%.
Hvis markedsforholdene tillader det, vil Nykredit Realkredit A/S gennemføre udstedelsen for 100 mio. euro (maks. udbud).
I lighed med Nykredits øvrige SDO'er vil obligationerne blive udstedt i henhold til Nykredits eksisterende SDO-program, og provenuet vil blive anvendt til matchfunding af realkreditlån i samme valuta som obligationerne.
Kapitalcenter H er tildelt ratingen AAA fra Standard & Poor's.
Spørgsmål kan rettes til Nykredit Realkredit A/S, Funding & Kapital, underdirektør Nicolaj Legind Jensen på telefon 44 55 11 10 eller Head of Investor Relations Morten Bækmand Nielsen på telefon 44 55 15 21.
Vedhæftet fil
\Hugin