Nyrup har sikret dansk pensionsbeskatning

Udgivet den 02-04-2001  |  kl. 09:24  |  

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fik på EU-topmødet i Stockholm diskret indføjet i slutteksten, at kommende EU-udspil ikke må gå ud over de nationale skattesystemer. Det drejer sig især om fradragsberettiget pensionsopsparing i andre lande.

- Dermed har den danske statsminister forsøgt at trække en første forsvarslinje overfor det udspil, som kommer fra EU-kommissionen i løbet af kort tid, siger en kilde fra Kommissionen til Børsen.

Andre kilder siger, at det er uklart, hvor meget det danske fingeraftryk vil være værd, men at også andre lande har en interesse i at bevare sammenhængen i deres skattesystemer.

Udgivet af: NPinvestordk