Obligation ender over pari og lukker

Udgivet den 09-12-2004  |  kl. 13:03  |  

5 pct. realkredit 2035 handler hertil middag langt over kurs pari og lukker derfor for lånetilbud fra i morgen i denne omgang. I markedet har der været pænt køb i 5 pct. realkredit 2035 fra morgenstunden, hvilket også skyldes, at de har tabt yderligere i rentespændet til stater.

Der er nu fire handelsdage tilbage af fastsættelsen af mindsterenten for 1. halvår 2005, nemlig dagene mellem 7. dec. til 14. dec., men Nordea vurderer, at slaget om mindsterenten nu ser ud til at være overstået.

- Byggeobligationen 5 pct. realkredit 2035 lukkede igen i går under kurs 100, og dermed skal der nu et pænt stort rentefald til for at trække gennemsnittet i referencerenten så meget ned, at mindsterenten kan blive 2 pct. i det kommende halvår, skriver Nordea i en kommentar og fortsætter:

- Med 5 pct. 2035 ude af gennemsnittet vil referencerenten falde til 3,03 pct., hvilket betyder, at vi har behov for et generelt rentefald på 0,10 pct. for at kunne give investorerne en ekstra julegave.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder