Obligationer/åbning: Renteløft i USA trækker danske rente med op

Udgivet den 27-12-2024  |  kl. 10:25  |  

Renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation åbner på ugens sidste handelsdag i 2,11 pct., eller 6 basispoint højere end slutrenten mandag før jul.

Dermed mere end indhenter den danske rente en stigning i den toneangivende amerikanske rente, som over juledagene, mens de danske handlere holdt julepause, og sammen med udviklingen fredag morgen på markedet i Tokyo, er løftet til 4,61 pct. Det er 5 basispoint højere i forhold til niveauet ved dansk markedslukning lillejuleaften.

Ud over retningspilen fra handlen med amerikanske obligationer hen over julen og fredag morgen må det følge Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, blive markedsstemningen, som bestemmer retningen for renteudviklingen over dagen i fravær af vigtige nøgletal.

Dagens nøgletalskalender er nemlig yderst tynd og byder kun på nye, foreløbige data for udviklingen i de amerikanske engroslagre i november, hvor der blandt økonomerne er forventning om en stigning på 0,1 pct. efter et plus på 0,2 pct. måneden før.

Men de forventeligt få danske handlere, som er på arbejde fredag, kan måske se tilbage på torsdagens amerikanske nøgletal for nytilmeldte ledige i ugen før jul, som viste en tilgang på 219.000 nye ledige mod en forventning om 223.000 nye ledige.

Eller frem mod den næste amerikanske jobrapport, som ikke offentliggøres som sædvanlig den første fredag i måneden - den 3/1, men først ugen efter - 10/1, og som ventes at vise en nyskabelse af job uden for landbrugssektoren på 153.000 i december mod 227.000 nye job måneden før.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯