Obligationer/åbning: Renten bakker fra otte måneders top

Udgivet den 14-01-2013  |  kl. 09:04  |  

De danske statsobligationer indleder som ventet ugen med små rentefald. De amerikanske renter slog bak fredag aften fra nær de højeste niveauer siden maj, og udviklingen kopieres mandag morgen i Europa.

Handlerne får mandag ingen nøgletal fra USA, og heller ikke i Europa vil investorer få meget nyt fra den makroøkonomiske front ud over nyt om udviklingen i industriproduktionen i eurozonen i november.

Frankrig sælger statsobligationer i eftermiddag, og efter dansk børslukketid taler chefen for den amerikanske centralbank Ben Bernanke ved et arrangement i Michigan. Blandt emnerne er blandt andet bankens pengepolitik, så nyt kan ikke udelukkes.

Den danske, 10-årige rente er åbnet i 1,61 pct., svarende til et rentefald på 4 basispoint fra fredag. Siden nytår er renten dog fortsat steget 26 basispoint.

Rentefaldene i USA fredag blev forklaret med fornyet usikkerhed forud for de kommende ugers politiske forhandlinger om offentlige besparelser og en forhøjelse af USAs gældsloft.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation