Obligationer/åbning: Renterne stiger fra start - Tyskland er i recession

Udgivet den 25-05-2023  |  kl. 08:46  |  

Et mindre dueagtigt referat end ventet fra det seneste rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er torsdag morgen med til at sende de danske statsrenter opad fra start.

Med sig fra morgenstunden har investorerne friske væksttal fra Tyskland, der peger på, at Europas største økonomi nu er i teknisk recession.

I USA endte den tiårige rente onsdag efter referatet fra Federal Reserve 5 basispoint højere i 3,74 pct., og torsdag morgen er renten fortsat i samme niveau på markedet i Tokyo.

Det er samtidig 4 basispoint over niveauet ved dansk lukketid onsdag.

Herhjemme stiger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation torsdag morgen med 3 basispoint til 2,79 pct.

Referatet fra rentemødet i starten af maj viste, at chefgruppen hos Federal Reserve var delte i spørgsmålet om behovet for yderligere pengepolitiske stramninger.

Dermed synes deciderede rentesænkninger at være taget helt af bordet, og en pause i renteløftene virker heller ikke længere helt så givet på trods af forårets uro omkring de regionale banker i USA og en fortsat aftagende inflation.

I forbindelse med majs rentemøde fjernede centralbanken formuleringen om, at det ville være "passende" med flere renteforhøjelser på kommende møder fra sin rentemeddelelse.

Det er blevet tolket i den retning, at en pause i renteforhøjelserne nu vil blive udfaldet til juni. Onsdagens rentereferat pegede dog på, at det er et åbent spørgsmål.

- Mange deltagere fokuserede på behovet for at bevare valgfrihed efter dette møde, hedder det blandt andet i referatet.

Fra nøgletalsfronten har torsdagen budt på endelige væksttal fra Tyskland for første kvartal, der overraskede negativt ved at vise et fald på 0,3 pct. på kvartalsbasis.

Dermed har væksten nu været negativ to kvartaler i træk, hvilket er den tekniske definition på recession.

Samtidig er temperaturen på forbrugertilliden for juni i Europas største økonomi også blevet taget.

Den var også let skuffende, da tilliden ikke steg helt så meget som ventet - til minus 24,2 fra minus 25,8 i maj. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en bedring til minus 24,0.

Fra USA venter der senere på dagen ugentlige ledighedstal, den anden opgørelse af bruttonationalproduktet i første kvartal og tal for igangværende bolighandler i april.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje