OBLIGATIONER: Starter lavere - Lidt nervøsitet
De europæiske obligationsmarkeder startede fredag morgen på lavere niveauer, efter at de amerikanske obligationer torsdag aften faldt tilbage efter en mislykket auktion i fem-årige papirer. Den tyske Bund future startede på Deutsche TerminBrse i 101,44 mod 101,65 i lukning torsdag. Da det franske marked ligeledes åbnede 20 basispoint lavere, spåede en markedsdeltager i en stor dansk bank fredag morgen over for NetPosten, at den toneangivende danske statsobligation 8 pct. 2006 ville åbne i 110,80 90 mod 111,00 10 i eftermarkedet torsdag.
Det dansk-tyske rentespænd krøb torsdag ud i 63 basispoint, og rentespændet kan fredag igen blive udvidet, hvilket tilskrives en negativ afsmitning fra det svenske marked, da den svenske krone er faldet markant, og det svensk-tyske rentespænd ligeledes er udvidet kraftigt i den forløbne uge.
Der kan spores en vis nervøsitet i markedet, da udenlandske investorer torsdag tilbagesolgte danske statspapirer. Den tendens kan fortsætte i dag, selvom den danske krone fredag morgen lå lidt stærkere.
Den fem-årige tyske obligation faldt ikke helt så kraftigt fra morgenstunden fredag, og dermed er der lagt op til en lidt stejlere rentekurve.
Der er få aktører i markedet for tiden, og derfor ventes aktiviteten på det danske marked at være forholdvis behersket Derudover er markedet så småt begyndt at kigge frem til mødet i den amerikanske centralbanks pengepolitiske ledelse den 4. og 5. februar, hvor der kan komme en amerikansk renteforhøjelse. Det lææger ligeledes en dæmper på markedet, ligesom den fortsatte politiske uro i Rusland skaber bekymring.
Der offentliggøres ingen vigtige nøgletal for obligationsmarkedet i dag.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›