Obligationer/middag: Behersket reaktion på tysk nøgletalsskuffelse

Udgivet den 17-04-2018  |  kl. 12:07  |  

En skuffende udvikling i det tyske ZEW-indeks til det laveste niveau siden 2012 har tirsdag på det danske obligationsmarked været med til at viske små rentestigninger - fra tidligere på dagen - af bordet.

Ved middagstid ligger renten på den tiårige danske statsobligation uændret i 0,54 pct., efter at den i løbet af formiddagen - før de tyske nøgletal - havde været oppe at runde godt 0,55 pct.

Dagens mest imødesete europæiske nøgletal var det tyske ZEW-indeks, der måler de tyske finansielle aktørers optimisme i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder.

Det skuffede både i forhold til vurderingen af den nuværende økonomiske situation, som i april faldt til 87,9 fra 90,7, og til forventningsindekset, som ramte minus 8,2 mod et plus på 5,1 måneden før.

Konsensus var ifølge Bloomberg News et fald til 88,0 i vurderingen af den aktuelle økonomiske situation, og et fald i forventningsdelen til minus 1.

Udviklingen skaber frygt for, at væksten i tysk økonomi kan have toppet, og medførte altså et beskedent pres på renterne - og i øvrigt i en lille svækkelse af euroen.

I eftermiddag kan markedsdeltagerne se frem til amerikanske nøgletal for boligbyggeriet, samt udviklingen i antal byggetilladelser og industriproduktionen.

Derudover taler hele fem medlemmer af Federal Reserve i løbet af eftermiddagen - og aftenen, hvilket kan give anledning til udsving, hvis deres udtalelser afviger fra tidligere meldinger fra forbundsbanken.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/07/18

 
0,00%
 
03:44:01

 
0,00%
 
18/07/18

 
0,00%
 
03:44:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder