Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag

Udgivet den 10-02-2025  |  kl. 11:38  |  

Der er ikke meget at pejle efter for obligationshandlerne mandag, hvor nøgletalskalenderen er uhyggelig tom i forhold til skelsættende data.

Mandag middag ligger renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 i 2,10 pct., hvilket er uændret i forhold til fredag, der bød på flere nyheder og rentestigninger både herhjemme og i USA.

Renten startede mandagen ud med et mindre fald. Investorerne forsøger at finde ud af, hvilket ben de skal stå på, og hvad der mon kan ligge i truslerne fra USA's præsident, Donald Trump, om mere gengældelsestold, som er varslet til denne uge. Samtidig fordøjes udsigten til amerikansk told på stål og aluminium.

Fredag nåede renten dog også kortvarigt op i 2,12 pct., da flere amerikanske nøgletal skabte røre i markedet. Først viste jobrapporten for januar sig på flere parametre bedre end ventet, men siden - hvilket også havde masser af effekt på renterne - pegede en måling fra University of Michigan på klart højere end ventede inflationsforventninger hos de amerikanske forbrugere.

Fredagens nøgletal og udsigten til mere handelskrig med Donald Trump ved roret har fået flere markedsdeltagere til at droppe forventningerne om pengepolitiske lempelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i år helt.

Nøgletalsmæssigt var det største højdepunkt mandag morgen en måling af inflationen herhjemme i januar.

Tallet viste en klart aftagende tendens, da prisstigningerne på årsbasis var 1,5 pct. i januar mod 1,9 pct. i december.

Samtidig viste et andet tal en stor stigning i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i december.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:25 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:18 Aktier/åbning: Svag positiv åbning med Vestas og Mærsk i top
08:57 Sydbanks bestyrelsesformand træder tilbage
08:55 Obligationer/åbning: Flad åbning op til amerikansk rentereferat
08:52 Handelbanken sænker Genmabs kursmål
08:23 Aktier/tendens: Flad åbning i sigte - ALK og NNIT skal vurderes for tal
08:14 Netcompany får sin tredje ordre fra et nationalt lægemiddelagentur
07:57 ALK-Abellós tabletvaccinerne slår forventningerne i fjerde kvartal - bundlinjen skuffer
07:50 Europas største bank lander større end ventet overskud