Obligationer/middag: Lille rentefald op til amerikanske tal

Udgivet den 12-01-2018  |  kl. 11:54  |  

Handlen på det danske obligationsmarked er fredag stille efter et renteløft torsdag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder fredag middag med 1 basispoint til 0,57 pct. Og samme tendens ses på de større markeder i Frankrig og Tyskland.

Udsigten til en stramning af pengepolitikken hos Den Europæiske Centralbank (ECB) senere i år fik torsdag renten på den tiårige statsobligation til at stige 4 basispoint.

Styrelsesrådet sandsynligvis gradvist vil ændre kommunikationen i 2018, hvis vækst og inflation udvikler sig som ventet.

- Mens det ikke kan overraske mange, at et bedre økonomisk billede vil blive anerkendt af ECB, så er det formuleringen om, at flere elementer af pengepolitikken kan blive revurderet i starten af 2018, som har fanget markedernes opmærksomhed, vurderer seniorstrateg Nicolas Tousgaard fra Bankinvest i en kommentar.

AMERIKANSKE TAL I FOKUS

Senere fredag kan der komme rentebevægelser, når USA leverer tal for inflation og detailsalg.

Kerneinflationen i USA ventes ifølge estimater fra Bloomberg News at have været 1,7 pct. i december - en flad udvikling fra måneden før, hvor prisstigningerne også var 1,7 pct.

Der kommer også tal for detailsalget, som ligeledes imødeses med spænding.

For december ventes detailsalget at være steget med 0,5 pct. sammenlignet med november ifølge estimater fra Bloomberg News. I november faldt detailsalget med 0,8 pct.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/09/18

 
0,00%
 
04:10:01

 
-0,18%
 
20/09/18

 
0,00%
 
04:10:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder