Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for vigtigt inflationstal

Udgivet den 26-07-2024  |  kl. 11:31  |  

I et stille sommerferiepræget marked løftes renten en smule forud for ugens vigtigste nøgletal, der præsenteres fra USA i form af centralbankens foretrukne inflationsmål.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation ligger fredag ved middagstid med en stigning på 2 basispoint i 2,42 pct. Sidste uge gik handlerne på weekend med en rente på 2,43 pct.

Fra USA kommer der personlig indkomst og privatforbrug, men dagens - og ugens - altdominerende statistiske nøgletal er den amerikanske inflationsrapport i form af PCE-prisindeks.

Og med den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde i næste uge, er dataene blandt de sidste, som er med til at danne grundlaget for beslutningerne i Federal Reserves pengepolitiske udvalg.

Indekset er baseret på udviklingen i de personlige forbrugsudgifter, og kerneindekset, hvor volatile udsving i fødevare- og energiomkostninger trækkes ud, er den amerikanske centralbank foretrukne inflationsmål.

Kerneprisindekset ventes at være steget 0,2 pct. på månedsbasis og 2,5 pct. på årsbasis.

Hvis dataene lever op til forventningerne, vil det så godt som cementere en rentenedsættelse i september fra Federal Reserves side.

Dagens statistiske vifte rundes af med Michigan-tillidsindekset.

Fra den hjemlige scene er fredag morgen offentliggjort tal for det danske detailsalg, der i juni viste et fald på 0,1 pct. set i forhold til måneden før.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa