Obligationer/middag: Renten falder lidt tilbage trods Powells tale

Udgivet den 17-04-2024  |  kl. 11:56  |  

Morgenens indledende rentestigninger er ved middagstid onsdag afløst af et mindre fald. Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder et enkelt basispoint til 2,52 pct. efter en stigning på 7 basispoint tirsdag.

Rentefaldet kommer trods en tale tirsdag fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, der ikke kunne udelukke højere renter i længere tid efter de seneste måneders inflationsstigninger.

- De seneste data har tydeligvis ikke givet os større tillid og indikerer i stedet, at det sandsynligvis vil tage længere tid end forventet at opnå denne tillid, sagde Jerome Powell tirsdag og tilføjede, at banken kan holde renterne på det nuværende niveau i 5,25-5,50 pct., "så længe det er nødvendigt".

- Talen er formentlig Powells sidste inden rentemødet den 1. maj. Investorerne har skubbet timingen for den første rentenedsættelse i USA til september, men sandsynligheden for slet ingen rentenedsættelse i år stiger, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Onsdag er det så tid til, at flere direktører fra Den Europæiske Centralbank (ECB) går på podiet - heriblandt direktionsmedlem Isabel Schnabel.

- På sidste uges rentemøde stillede ECB investorerne en rentenedsættelse på næste rentemøde i juni i udsigt, hvis inflationen følger forventningerne. ECB-chef Christine Lagarde var dog ikke meget for at binde sig til yderligere rentenedsættelser. Derfor bliver det interessant, om vi får andre signaler fra nogle af dagens talere, påpeger Mathias Dollerup Sproegel.

Investorerne har efter rentemødet sat næsen op efter rentenedsættelser i eurozonen og indregner nu omkring tre rentenedsættelse inden årets udgang.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne