Obligationer/middag: Renten løfter sig på større risikoappetit

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 12:38  |  

En optimistisk start på den nye uge er med til at sende de danske statsrenter en smule op, efter at de fredag faldt - sammen med den generelle risikovillighed.

Mandag lidt over middag bliver den tiårige danske statsobligation, som udløber i 2027, handlet med en rente på knap 0,03 pct. Til sammenligning lukkede samme papir med en rente på 0,002 pct. i fredags, hvilket var det hidtil laveste renteniveau for den pågældende statsobligation.

Ud over det danske obligationsmarked er der også en tendens til stigende obligationsrenter i det resterende Europa, når der ses bort fra flere af de sydeuropæiske nationer. Eksempelvis ligger renten på den tiårige italienske statsobligation i 2,89 pct., og det er 9 basispoint lavere end ved dansk børslukning fredag.

Årsagen til de let stigende renter i Nord-, Vest- og Centraleuropa kan meget vel være de let positive aktiemarkeder, som får investorerne til at sælge ud af obligationsdepoterne og i stedet lægge flere penge i de mere risikobetonede aktier. For det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks bliver der mandag lidt over middag noteret en samlet stigning på 0,9 pct.

Fra makrofronten har investorerne ikke meget at se til på ugens første dag, og eneste nævneværdige nøgletal kom i formiddags fra Danmark i form af forbrugerpriserne. De steg med 1,3 pct. på årsbasis i januar, og derved er inflationen tiltaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 0,8 pct.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,48%
 
22:23:01

 
5,96%
 
17:00:02

 
3,41%
 
17:00:02

 
3,25%
 
17:30:02

 
2,52%
 
17:00:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder