Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
De asiatiske finansielle markeder træder vande onsdag morgen, hvor investorerne afventer den amerikanske forbrugerprisrapport samt starten på den amerikanske regnskabssæson.
Prisrapporten kan potentielt understrege mulighederne for kommende amerikanske rentenedsættelser.
- Forbrugerprisrapporten er afgørende. En svag prisudvikling genstarter sandsynligvis aktiekursstigninger. Men en stærkt udvikling kan sende den tiårige rente op over 5 pct., øge volatiliteten på tværs af alle aktivklasser og fortsat presse aktierne, skriver JPMorgan i et notat ifølge Reuters.
Samtidig skæves der til den amerikanske regnskabssæsonen, der kommer op i omdrejninger med afsæt i de store banker som BNY Mellon, JPMorgan Chase, Wells Fargo, Goldman Sachs og Citigroup, der alle skal leve op til skyhøje forventninger til indtjeningen, når tallene offentliggøres senere på dagen.
De amerikanske aktiefutures er let positive i Asien med små plusser på under 0,1 pct., mens MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct.
I Tokyo er Nikkei-indekset faldet tilbage til et minus på 0,3 pct., mens Topix-indekset øger 0,1 pct., og i Hongkong stiger Hang Seng-indekset 0,1 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 falder 0,4 pct og 0,5 pct.
Børserne i Taipei, Sydney, og Singapore er negative, mens der er positive tegn i såvel Seoul som i Mumbai og Wellington.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,3 |
Topix | +0,1 |
Hongkongs Hang Seng | +0,1 |
China Shanghai Composite | -0,4 |
China CSI 300 | -0,5 |
Taiwan Taiex | -1,2 |
Sydkoreas Kospi | +0,2 |
Indiens BSE Sensex | +0,6 |
Singapores STI | -0,5 |
Sydney ASX 200 | -0,2 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›