Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler

Udgivet den 20-02-2025  |  kl. 12:25  |  

Der er kun små udsving på rentemarkedet torsdag, hvor et lille dyk i de tidligere morgentimer er gået i sig selv midt på dagen.

Dermed ligger renten på den ledende tiårige danske statsobligation i 2,28 pct., som er uændret sammenlignet med dagen før.

Handlerne har da også kun få nøgletal at orientere sig efter, og de vigtigste lander ud på eftermiddagen fra både USA og eurozonen.

Den amerikanske statistik består af Philadelphia Fed-indekset, tal for de nytilmeldte ledige samt ledende indikatorer.

Og fra Europa byder eftermiddagen på forbrugertillid for februar fra eurozonen.

- Hvis forbrugertilliden skuffer i februar, kan det få renterne til at falde en del, vurderer seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i et notat.

Dagen kan også blive påvirket af taler fra medlemmer hos både Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve.

Ifølge Isabel Schnabel, der er tysk medlem af centralbanken, er den pengepolitiske retning ikke længer så entydig som tidligere, skriver Bloomberg News.

Hun mener, at der er plads til højere renter i markedet, og centralbankens medlemmer skal genoverveje, hvor langt de vil gå i forhold til at lempe pengepolitikken.

Litauens centralbankdirektør, Gediminas Simkus, har samtidig meddelt, at han ikke ser grund til andet end at lempe på næste møde i marts.

I USA præges dagens kalender også af flere prominente talere, herunder Austan Goolsbee, der er chef for Federal Reserve i Chicago, samt styrerådsmedlemmerne Michael Barr og Adriana Kugler.

Inden markedet åbnede torsdag var der desuden skuffende data for den danske forbrugertillid, der viser minus 14,5 i februar mod minus 11,7 i sidste måned.

Til gengæld var der markant fremgang i væksten i 2024, hvor bruttonationalproduktet steg med 3,6 pct. for året og 1,6 pct. i fjerde kvartal isoleret, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser.

Fra Tyskland lå producentpriserne et stykke under det ventede i januar med et fald på 0,1 pct. sammenlignet med måneden før, mens de steg 0,5 pct. i forhold til januar 2024.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab
09:22 Aktier/åbning: NKT i top på regnskab mens Zealand fortsat bankes ned
09:21 Bavarian-kursmål sættes op hos Nykredit
09:10 Carlsbergs kursmål sættes op til 1000 kr. hos Nykredit
08:59 Obligationer/åbning: Uændret renteniveau fra fredagens handelsstart
08:52 NKT-topchef ser tilbage på bemærkelsesværdigt 2024: Resultater mildt sagt tilfredsstillende