Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 11:58  |  

De danske obligationsrenter siver yderligere fredag ved middagstid, hvor alles øjne er rettet mod den officielle arbejdsmarkedsrapport fra USA.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder 6 basispoint til 2,11 pct.

Ugen rundes fredag af med den officielle opgørelse for det amerikanske arbejdsmarked i august klokken 14.30.

I dagene op til har handlerne fået sat lidt kulør på tilstanden med nyt om antallet af jobåbninger, den private jobrapport fra ADP og den ugentlige opgørelse af nytilmeldte ledige.

De første to var en skuffende omgang, mens der var færre nytilmeldte ledige end ventet.

For den officielle jobrapport er ventet en jobskabelse uden for landbruget på 165.000 mod blot 114.000 i juli.

Netop tallet for juli var da også en stor skuffelse og skabte ved offentliggørelsen i starten af august stor røre på de finansielle markeder, hvor aktierne og renterne faldt tungt på grund af frygt for, at økonomien kan ende i recession, før den amerikanske centralbank, Federal Reserve, får grebet ind med pengepolitiske lempelser.

Nu vurderes Federal Reserve dog at være klar til at sænke renten ved sit kommende rentemøde i september. Spørgsmålet er blot, om centralbanken vil sænke renten med 25 eller 50 basispoint.

- Nu ligger vi der, hvor vi tænker på, om det skal være 25 eller 50 basispoint. Det kan godt blive den her jobrapport, der afgør det i dag, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt