Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag

Udgivet den 12-11-2024  |  kl. 07:10  |  

Der er tirsdag udsigt til en stille dag på nøgletalsfronten, men der er lidt mere liv i taler fra centralbankaktører både i Europa og USA. Den danske tiårige danske rente ventes at åbne uændret til måske lidt lavere.

Mandag kunne renten ikke rigtig finde retningen og svingede mellem 2,06 og 2,11 pct., inden den endte i 2,08 pct. - 3 basispoint lavere end fredag.

Den amerikanske pendant - den tiårige T-bond rente - endte fredag i 4,31 pct., hvilket var 2 basispoint over niveauet ved dansk lukketid fredag.

Mandag var der lukket for handel grundet Veterans Day, men tirsdag morgen ved 7-tiden er renten 4,32 pct. i Tokyo.

INGEN TUNGE TAL

Der er ingen tunge nøgletal tirsdag.

Af en vis interesse kommer NFIB-indeks for oktober fra USA klokken 12. Det er en temperaturmåling på de små og mellemstore virksomheder i USA.

- De amerikanske SMV'ere forventes at blive nogle af de helt store vindere af det amerikanske valg, da de kan komme til at nyde godt af Trumps deregulering og skattelettelser, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel

Da Trump vandt valget i 2016, steg NFIB-indekset i den følgende måned helt vildt, men det kan først ses i november aflæsning om en måned.

I oktober ventes det at stige svagt til 92,0 fra 91,5 pct. i september.

FLERE TALER

Der er flere taler fra centralbankaktører.

Fra Den Europæiske Centralbank, ECB, taler den finske centralbankchef Olli Rehn og styrerådsmedlem Mario Centeno om formiddagen, mens Piero Cipollone, der er medlem af ECB's direktion, siger ord klokken 15.

Fra den amerikanske centralbank kommer der ord fra Christopher Waller, som er styrerådsmedlem af Federal Reserve, og Richmonds fed-chef Thomas Barkin tirsdag eftermiddag, mens Patrick Harker, der chef for Federal Reserves afdeling i Philadelphia, er på banen i aftenens løb, hvor også Barkin er på banen igen.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa
17:24 USA's forsvarsminister: USA's tilstedeværelse i Europa varer ikke evigt
17:23 Facebooks ejer planlægger store investeringer i menneskelignende AI-robotter
17:09 Fredagens aktier: Flertal af grønne aktier men Pandora og Novo trak C25 i rødt