Obligationer/tendens: Jobrapport fra USA vil afgøre retningen

Udgivet den 06-09-2013  |  kl. 07:18  |  

Umiddelbart ventes de danske obligationsrenter at tikke en smule opad fra morgenstunden fredag, men større udsving er der ikke lagt op til før den amerikanske arbejdsmarkedsrapport midt på eftermiddagen.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har sagt, at den vil fortsætte med at opkøbe stats- og boligobligationer i markedet, indtil udsigterne på jobmarkedet er forbedret markant. Netop derfor er jobtallene så vigtige, og netop derfor kan de give anledning til store udsving på rentemarkederne.

Den toneangivende 10-årige amerikanske rente handles fredag morgen til en effektiv rente på omkring 3,00 pct. mod 2,98 pct. ved dansk børslukketid torsdag. Det indikerer et mindre opadgående pres på den 10-årige danske rente, der torsdag lukkede i 2,23 pct. efter en rentestigning på 9 basispoint.

Konsensus blandt økonomerne er ifølge Bloomberg News en vækst i beskæftigelsen på 180.000 personer i august og en uændret arbejdsløshed på 7,4 pct. Estimaterne fra de i alt 94 økonomer spænder fra en beskæftigelsesvækst på blot 74.000 til en vækst i beskæftigelsen på hele 220.000 personer i august.

Arbejdsmarkedsrapporten kommer oven på en blandet cocktail af amerikanske nøgletal torsdag, hvor den private jobrapporte fra ADP lidt skuffende kun viste en vækst i beskæftigelsen på 176.000, men hvor det vigtige ISM-indeks for servicesektoren samtidig steg overraskende meget til det højeste niveau i otte år.

Blandt andet underindekset for nye ordrer og beskæftigelsesindekset var med til at trække ISM-indekset op med stigninger til pæne niveauer på henholdsvis 60,5 og 57,0. Spørger man hos Nordea, skal man dog være varsom med at overføre den pæne udvikling i ISM til virkeligheden, da det er et forventningsindeks.

- Den udvikling vi har set i de virkelige hårde data modsvarer ikke den optimisme, der er at spore i for eksempel gårsdagens ISM-rapport. Generelt er vi af den opfattelse, at den globale jubel over den økonomiske udvikling i USA er overdrevet. Den økonomiske udvikling er ok, men heller ikke mere. Omkring 14:30 bliver vi temmelig meget klogere på, om den faktiske udvikling i arbejdsmarkedet kan leve op til forventningerne, skriver Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, i en kommentar.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat
11:29 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske inflationstal og efter tv-debat
11:21 Amerikansk præsidentdebat sender danske energiaktier til vejrs
10:14 Zara-ejer leverer bedre end ventet og belønnes med analytikerros og kursgevinst
09:41 Commerzbank-aktien brager i vejret: Unicredit sætter sig på 9 pct. af kapitalen
09:11 Aktier/åbning: Grønne aktier vinder frem efter lille sejr til Kamala Harris
09:09 Kinesiske chipaktier dykker og grønne aktier stiger efter præsidentdebat: Ørsted går frem
08:53 Obligationer/åbning: Rentefald forstærkes efter tv-debat med fordel til Kamala Harris
08:25 Unicredit sætter sig på 9 pct. af aktierne i Commerzbank
08:08 Aktier/tendens: Grønne aktier og GN tager fokus før inflationstal i eftermiddag
07:37 Råvarer: Oliepriserne retter op efter tropisk storm
07:28 Obligationer/tendens: Flere rentefald i sigte før inflationstal og efter præsidentdebat
07:26 Novo melder om typisk bivirkningsprofil for vægttabshåb
07:25 Ørsted får løftet kursmålet hos storbank til 480 kr. fra 455 kr.
07:02 Amerikansk inflationstal på vej: Kan afgøre næste uges rentetræk fra den amerikanske centralbank
06:54 Ørsted får løftet kursmålet hos storbank til 480 kr. fra 455 kr.
06:41 Asien: Aktier falder og futures dykker i slipstømmen fra amerikansk præsidentdebat
06:35 Topdanmarks salg til Sampo glider igennem efter bred accept