Obligationer/tendens: Lille rentestigning i vente fra start på stor nøgletalsdag

Udgivet den 31-10-2024  |  kl. 07:11  |  

Der er lagt op til mindre rentestigninger på det danske obligationsmarked torsdag.

De internationale renter er steget, og ligger torsdag morgen en anelse over niveauet ved dansk lukketid onsdag eftermiddag.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med små rentestigninger, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

Onsdag steg renten i USA, efter at stærke nøgletal nok engang understregede soliditeten i den amerikansk økonomi.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg 4 basispoint til 4,30 pct., mens investorerne torsdag morgen køber de nu billigere papirer, hvilket sender renten ned til 4,28 pct. på markedet i Tokyo.

Det er dog stadig 2 point over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den danske tiårige statsobligationsrente lukkede onsdag 4 basispoint højere i 2,19 pct.

Der er en del nøgletal torsdag, hvoraf et par skiller sig ud, når det gælder vigtighed.

Fra den hjemlige statistik er der arbejdsløshed, der næppe får den store effekt, men lidt senere er der forbrugerpriser fra eurozonen og fra USA PCE-prisdeflator-data, hvor kerneindekset er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsindikator.

Eurozonens kerneforbrugerpriser ventes at være steget 2,6 pct., men den amerikanske kerneprisdeflator estimeres at være steget 1,9 pct.

Inflationsdataene suppleres af eurozonens arbejdsløshed, personlig indkomst og privatforbrug, samt nytilmeldte ledige fra USA.

Og efterfølgende kommer Chicago PMI og ECB's økonomiske bulletin.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning
09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr