Obligationer/tendens: Renterne kan slå bak fra start i positivt stemt marked
Der er positiv stemning på de finansielle markeder mandag morgen, hvor der er udsigt til stigende aktiekurser fra start.
Men statsrenterne ser i den lange ende ud til at kunne gå en lavere start på dagen i vente, da investorerne også ventes at købe lidt op her oven på klart stigende kurser og faldende renter i den amerikanske handel ud på aftenen fredag.
Renten på den toneangivende tiårige T-bond endte uændret i 4,44 pct. fredag efter at have ligget noget højere først på handelsdagen, og mandag morgen er renten bakket yderligere et hak til 4,43 pct. på markedet i Tokyo.
Det er samtidig 3 basispoint lavere end ved dansk lukketid fredag.
Nøgletal er der ganske få af i den tungere klasse mandag. Investorerne vil derfor formentlig holde bedst øje med NAHB-boligindekset for november fra USA, der offentliggøres ud på eftermiddagen dansk tid - klokken 16.
Økonomerne venter ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News et fald til 42 fra 43 i oktober.
I det hele taget bliver ugestarten på rentemarkedet langsom, mens aktiemarkedet lader op til regnskab fra den amerikanske chipkæmpe Nvidia på onsdag.
- De vigtigste nøgletal kommer først fredag i form af PMI-tal for både USA og euroområdet, skriver Niels Christensen, der er chefanalytiker hos Nordea, i en kommentar mandag morgen.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›