Obligationer/tendens: Uændret åbningsniveau i vente - amerikansk detail i fokus

Udgivet den 16-07-2024  |  kl. 06:59  |  

Der er stor sandsynlighed for et uændret renteniveau ved åbningen på handlen med danske statsobligationer tirsdag.

De internationale renter er faldet til ro efter weekendens attentatforsøg på Donald Trump, der i første omgang forårsagede lidt større usikkerhed på de finansielle markeder.

Men efter mandagens indledende fægtning er investorerne tilbage ved udgangspunktet.

Den tiårige amerikanske statsobligationsrente steg mandag 5 basispoint til 4,23 pct., mens den tirsdag morgen er faldet til 4,21 pct. på markedet i Tokyo.

Det er samme niveau, som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Herhjemme lukkede renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation mandag i 2,45 pct. efter et fald på 3 basispoint.

Der er flere vigtige økonomiske data at se frem til tirsdag.

Fra Tyskland kommer de månedslige ZEW-tillidsindeks, der afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

Der bliver også givet ZEW-karakterer til eurozonen, inden eurozonens handelsbalance bliver offentliggjort.

For det tyske ZEW-indeks venter økonomerne ifølge Bloomberg News, at ZEW's forventningsindeks i juli er forværret til 41,0 fra 47,5 måneden før, og forventningerne til den nuværende situation ses svækket til minus 74,8 fra minus 73,8.

Men dagens helt store makroøkonomiske udgivelse er det amerikanske detailsalg, der er en væsentlig faktor i vurderingen af udviklingen i verdens største økonomi, og dermed et lod i vægtskålen, når den amerikanske centralbank vurderer de pengepolitiske tiltag.

Detailsalget ventes at være faldet 0,3 pct. på månedsbasis i juni.

Dataene bliver fulgt op af de sekundære data for importpriser, forretningslagre og NAHB-boligindeks.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

18:13 Omsætning og driften skuffer hos Royal Unibrew
18:06 ALK slår forventningerne efter massiv medvind til tabletsalget i Europa
18:03 Omsætning og driften skuffer hos Royal Unibrew
17:55 Europa/lukning: JD Sports anførte detailsektorens fremgang i grønt Stoxx 600
17:34 Cigarer og snus skubber på væksten i Scandinavian Tobacco Group
17:05 Torsdagens aktier: Højt humør med Bavarian i front
17:00 Torsdagens obligationer: Stærk erhvervstillid i Europa og USA sendte renterne op
16:07 Chefstrateg om amerikanske aktivitetsindeks: Tyder på fin vækst
15:42 USA/åbning: Pæne plusser på tro om snarlig rentesænkning inden Jackson Hole indledes
15:40 Prisen på søfragt fortsætter med at dykke - fragt til Europa trækker ned
14:14 USA/tendens: Tro på rentenedsættelse i september løfter humøret
14:07 Fitnesskoncern går til vejrs: Vender tilbage til sorte tal
13:07 Europa/aktier: Britisk sportstøjsforhandler i top efter nyvækst
12:26 Bavarian har flere vaccineordrer i sigte, spår amerikansk storbank
12:18 Prisen på søfragt fortsætter med at dykke - fragt til Europa trækker ned
12:00 Valuta: Handlerne holder sig i ro inden Jackson Hole
11:41 Obligationer/middag: Europæisk temperaturmåling sender renterne op
11:28 Aktier/middag: Bavarian og GN i hver sin ende af positivt C25
10:10 MT Højgaard-direktør fortsætter international oprydning: Svært at tjene penge i udlandet
09:59 Rockwool leverer ifølge Sydbank et flot og rekordstrækt - men også lidt kedeligt regnskab