Olien oplever største fald i syv uger - Guld og sølv stiger

Udgivet den 20-04-2009  |  kl. 21:30  |  

Olieprisen faldt mandag tilbage med det største fald i over syv uger, efter at USD fortsætter med at styrkes overfor Euro, samtidig med at mandagens fald på det amerikanske aktiemarked, giver fornyet frygt for økonomien og dermed efterspørgslen på olie.

Den amerikanske Crude Oil blev hårdest ramt i mandagens handel med et fald på 8,96 pct. til 45,82 USD pr tønde, mens den europæiske Nordsø olie klarede sig lidt bedre med et fald på 6,69 pct. til 49,78 USD pr tønde.

Med et fald i Euroen på 0,77 pct. til 1,294 Euro/USD, ligger Euro nu i det laveste niveau overfor USD i én måned, og gør dermed investeringer i olie og andre råvare mindre interessant.

Både guld og sølvprisen steg imidlertid mandag, som følge af de kraftige fald der ramte det amerikanske aktiemarked. Fald der gør det mere interessant at være ejer af ædelmetaller frem for værdipapirer.

Prisen på guld steg 2,02 pct. til 885,4 USD pr ounce, mens sølvprisen steg 2,21 pct. til 12,05 USD pr ounce.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder