Olieprisen fortsætter op på stigende frygt for eskalering i Mellemøsten

Udgivet den 07-10-2024  |  kl. 14:14  |  

Bekymringerne om at konflikten i Mellemøsten vil brede sig fortsætter mandag. Det er med til at presse prisen på olie op.

Mandag er futureprisen på en tønde Nordsø-referenceolie, Brent, steget med 2,1 pct. til 79,66 dollar, mens de amerikanske priser på en tønde WTI ligger 2,4 pct. højere i 76,16 dollar.

Bevægelsen op kommer på etårsdagen for Hamas' angreb mod Israel sidste år - et angreb, der førte til gengældelse i Gaza. Mens ingen af parterne i
krigen er store råolieproducenter, så er markedet bekymret for, at konflikten kan brede sig til andre lande i regionen.

Ifølge Barron's, der er ejet af nyhedsbureauet Dow Jones, er priserne på råoliepriserne faktisk faldet i løbet af de 12 måneder, der er gået siden Hamas' første angreb. Men i sidste uge steg prisen kraftigt, efter at Iran havde affyret missiler mod Israel. Iran er nemlig et vigtigt medlem af oliekartellet Opec.

Oveni kommer, at det give panderynker, om den langsomme økonomiske vækst i Kina, der er verdens største importør af råolie, vil trække den samlede efterspørgsel ned, og hvordan sidste uges orkaner, Helene og Milton, kan påvirke den amerikanske produktion, da de begge har og vil hærge i Den Mexicanske Golf.

Også de olierelaterede aktier ligger højere mandag.

På den hollandske børs i Amsterdam stiger Shell 1,6 pct. på trods af, at olieselskabet mandag morgen kunne fortælle, at det venter et svagere tredje kvartal. Også britiske BP ligger 1,6 pct. højere på børsen i London, og de store amerikanske energiselskaber Chevron og Exxon Mobil stiger op til 1,2 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Natural Resources❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen