Onsdagens aviser med Ambu, Carlsberg og Vestas

Udgivet den 24-11-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

AMBU OG DANISH CROWN INDFØRER KRAV OM CORONAPAS

Ambu og Danish Crown vil kræve gyldigt coronapas af de ansatte, når en hastelov om passet ventes at træde i kraft på torsdag. Dagrofa indfører det på lagrene, Carlsberg beslutter sig efter dialog med medarbejderne, mens Grundfos, Salling og Tivoli ikke indfører krav om pas. (Forside, side 6-7)

DANISH CROWN FÅR HVER UGE MINDST ÉT SELSKAB TILBUDT

Danish Crown skal købe op for at realisere sin strategi. Selskabet har afvist over 50 køb på et år. (Side 8)

KRIMINELLE SPRINGER MELLEM BANKER - OG FÅR REN TAVLE

Bankernes siloopdeling gør det let for kriminelle at oprette en konto i en ny bank. Mere informationsdeling er svaret, mener Nordea. (Side 10)

KINESISK KREDITKORT UDVIDER MARKANT I NORDEN

Kinesiske Unionpay har indgået en stor aftale med Nets, der gør det muligt for butikker over hele Norden at tage imod betalingskortet. (Side 11)

AKTIECHEF: STORE KURSFALD KAN VÆRE STARTEN PÅ KORREKTION

Investorer har været alt for optimistiske og taget for stor risiko, mener aktiechef i Sampension, som råder til at sælge ud. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

BLODIGSTE DAG FOR DANSKE AKTIER I OVER HALVANDET ÅR

En giftig cocktail af stigende renter og coronafrygt har ramt de globale aktiemarkeder. Der var tirsdag røde tal i næsten hele Europa, og det danske C25-indeks var blandt de allerhårdest ramte. (Forside, side 10)

NYT IVÆRKSÆTTERPANEL SKAL GØRE DANMARK TIL GRØN VERDENSMESTER

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) nedsætter et grønt iværksætterpanel, der får investor og iværksætter Esben Gadsbøll som formand. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANISH CROWN HAR REKORDPLUS OG KÆMPE FORSPRING

Danish Crown har det seneste år haft rekordoverskud. Slagterikoncernen har tjent markant flere penge end stort set alle konkurrenter. (forside, side 10-11)

JYSK-FAMILIENS SOLID LEASING HAR FULD FART PÅ

Både antallet af kontrakter og indtjening vokser i Solid Leasing, som siden 2017 har været en del af Lars Larsen Group. (Side 10)

VESTAS-TOPPEN ER TAVS OM PUNKTER EFTER FREDAGENS CYBERANGREB

Fire dage efter at et cyberangreb ramte Vestas, holder vindmøllegiganten fortsat kortene helt tæt til kroppen og bøjer af på, om angrebet vil sætte spor i 2021-resultatet. (Side 11)

NORLYS LUKKER INVESTORER IND I DANMARKS STØRSTE FIBERFORRETNING

I september bekræftede Norlys planer om at sælge ud af Danmarks største fiberforretning. Nu er den andelsejede kæmpekoncern i direkte forhandling med interesserede købere. (Side 12-13)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer