Onsdagens aviser med Demant, Danske Bank og TDC

Udgivet den 10-02-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MAGASIN TILBUDT TIL SALLING OG ANDERS HOLCH: NEJ TAK

Den kriseramte ejer af Magasin, britiske Debenhams, har forgæves forsøgt at sælge stormagasinkæden til både Bestsellers Anders Holch Povlsen og Salling Group. Begge har takket nej. (Forside, side 6-7)

DEMANT FORUDSER HØJ VÆKST EFTER HÅRDT ÅR

På trods af nye og forlængede restriktioner overrasker Demant med høje vækstforventninger for 2021. (Side 4)

MARKANT FLERE FIRMAER KAN IKKE BETALE HUSLEJE

Huslejesituationen er værre end nogensinde under coronakrisen - også kontorlejerne begynder at blive udfordret. (Side 8)

PLAN KAN TRUE 1100 NYE JOB I DANSKE BANK

Danske Bank har planlagt at skære 1600 stillinger væk i banken. Men analytikere vurderer, at der kan blive behov for endnu flere fyringer. (Side 12)

VINTERENS NEDLUKNING PRELLER AF PÅ ØKONOMIEN

Virksomheder ansætter, og antallet af arbejdsløse er fortsat lavt sammenlignet med de gennemsnitlige ledighedstal. (Side 20)

DANSKE INVESTORER GÅR OMBORD I MASSIVT VOKSENDE ETF-MARKED

Rekordmange penge forvaltes nu af globale etf-fonde. Også danske privatinvestorer investerer i stigende grad i fondene. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

SKATTEADVOKATER: REGERING BØR GØRE MERE VED RETSSIKKERHEDEN

Skatteminister Morten Bødskov (S) har fremsat 71 lovforslag for at øge kontrollen og genoprette tilliden til skattemyndighederne. Men ifølge flere skatteadvokater skal han fokusere mere på borgernes og virksomhedernes retssikkerhed i skattesager. (Forside, side 4-5)

TDCS TOPCHEF HAR UDLØBSDATO I 2022

Om et år udløber TDC-topchef Henrik Clausens rolle i Danmarks største telekoncern, når den da er endegyldigt splittet ad i to selskaber, og dermed nedlægges selve TDC. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STORKONCERNER TROR PÅ, AT KRISEN VIL LETTE TIL SOMMER

Efter første halvår vil aktiviteten igen nærme sig det normale, lyder det fra en stribe af landets største virksomheder. Det bliver bedre, men ikke normalt, advarer en vaccineekspert. (Forside, side 6-7)

FLSMIDTH RYKKER OP I GRØN SUPERLIGA

Den danske industrikæmpe FLSmidth har indledt en kamp for CO2-reduktioner, der kan få ualmindelig stor betydning i den globale klimaindsats. (Side 4)

INDUSTRIPENGE PÅVIRKER LÆGER

Selv om der kan være gode argumenter for at lade medicinalindustrien betale læger for visse opgaver, viser forskningen, at konstellationen påvirker lægernes beslutninger. (Side 8-9)

DEMANT-TOPCHEFEN SER MOD BEDRE TIDER

Høreapparatkoncernen Demant tog fusen på markedet med yderst optimistiske forventninger til 2021 efter et svært 2020. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

06:34 Genmab stiller med 20 indlæg ved ASH-konference
06:34 NNIT: Utilfredsstillende udvikling og bekræftelse af nedjusteret prognose i tredje kvartal
06:32 Valuta: Dollar og bitcoin på himmelflugt efter foreløbige valgresultater
06:32 Asien: Investorerne satser i stigend egrad på en Trump-sejr
06:32 USA/T-bond: Korte renter steg på valgtirsdag efter stærke servicetal
06:32 USA/lukning: Store kursstigninger på valgdag - Nvidia i front, Palantir i vejret
06:30 Kalender - onsdag den 6 november
06:30 Kalender med link - onsdag den 6. november
05:32 Valuta: Dollar og bitcoin på himmelflugt efter foreløbige valgresultater
05:25 Investorerne tager forskud op valgresultat med "Trump-handel"
03:51 Amerikansk præsidentvalg sender yen og peso i torvene
03:03 USA: Sidelæns markeder efter indledende rente- og futureshop samt styrket dollar
17:49 Europa/aktier: Holdt næsen lige oven vande trods negative danske bidrag
17:13 Vestas i største nedtur i tre år - store hensættelser og svag indtjening tyngede
17:07 Tirsdagens obligationer: Let svingende renter på vigtig valgdag
17:06 Tirsdagens aktier: Vestas i bund på sur dag - især for de store regnskabsaktuelle aktier
16:37 Novo-familiens opkøbsemne overrasker med underskud - spår transaktion mod årsskiftet
15:44 USA/åbning: Positiv stemning fra starten af handlen på valgdagen - Trump-aktien løftes
15:36 Vestas falder tungt - store hensættelser og svag indtjening tynger
14:42 Aktier falder på kort sigt efter præsidentvalg i USA siger Saxo Bank