Onsdagens aviser med Mærsk, Ambu og Coloplast
BØRSEN
BANKER TVINGES PÅ PENGEJAGT
Fem danske banker kan i værste fald mister deres selvstændighed, hvis ikke de henter flere penge. Det viser en analyse fra Bankresearch. Blandt andet Den Jyske Sparekasse arbejder på at få refinansieret kapitalstrukturen. Borbjerg Sparekasse er landets mest solide. (Forside, side 6-7)
KAPITALFOND SÆLGER JYSK INDUSTRIFIRMA TIL SVERIGE
Kapitalfonden Capidea har solgt Klokkerholm Karrosseridele til den svenske industrikoncern Indutrade, der er børsnoteret. Prisen lyder på ca. 250 mio. kr. (Side 8)
AMBU SATSER PÅ AT NÅ STRATEGISKE MÅL ET ÅR FØR TID
Ambu, der producerer og sælger medicinsk udstyr til livredning og operationsstuer på hospitaler, vil gerne overraske positivt med at nå sine strategiske mål et år før tid. Ambu har netop opjusteret sin prognose for indeværende regnskabsår. (Side 8)
DANFOSS TRODSER SURT GLOBALT MARKED OG LØFTER BUNDLINJE
Danfoss med topchef Niels Bjørn Christiansen i spidsen fortsætter med at løfte produktiviteten og tager markedsandele, mens kunder og konkurrenter taber volumen. (Side 10)
COLOPLAST-TOPCHEF: VI ER I USA FOR AT VINDE
Coloplasts topchef Lars Rasmussen har ikke opgivet at komme i betragtning til attraktive hospitalskontrakter med en stor amerikansk indkøbsforening (GPO), der forestår indkøb til hospitalerne i USA. (Side 10)
NORSK KAPITAL GIVER VINDENERGIUDVIKLER KRAFTIG MEDVIND
Norske Fred. Olsen-gruppe skyder et trecifret millionbeløb ind i vindenergiudvikleren Global Wind Power, som efter et par år med samlede tab på over 70 mio. kr. var tæt på at miste pusten på store kapitaltunge vindmølleprojekter. (Side 11)
ANALYTIKERE VENTER MØGTAL FRA MAERSK LINE
Forventningerne til onsdagens kvartalsregnskab fra Mærsk er i bund blandt analytikere. Især udviklingen hos Maersk Line udlø- ser panderynker. (Side 12)
REDERIER KLAGER OVER DANSK EU-SÆRSKAT
Danske rederier bliver som noget nyt pålagt at betale skat af EU-støtte. Terntank og HH Ferries genovervejer projekter med grønnere skibsfart. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
DANFOSS HAR OPSKRIFT PÅ AT TJENE PENGE I ET SURT MARKED
Hos Danfoss har topchef Niels B. Christiansen arbejdet målrettet med at bygge en pengemaskine, der trodser konjunkturerne i verdensøkonomien. Igen er det i et kvartalsregnskab lykkedes Danfoss at tjene penge i et surt marked. (Forside, side 4-5)
COLOPLAST LADER SIG IKKE RYSTE AF VALUTAURO I ENGLAND
Den negative valutaudvikling, især i britiske pund, koster Coloplast en nedjustering på forventningerne til hele årets salg i kroner for koncernen. Finansdirektør lader sig ikke ryste og tror på fortsat vækst i England. (Side 7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
SVAGE BANKER KÆMPER STADIG FOR OVERLEVELSE
Banker som Sparekassen Fyn og Danske Andelskassers Bank har så høje driftsomkostninger, at en bankekspert frygter for deres evne til at klare sig. (Forside, side 6-7)
COLOPLAST LÆGGER RÆDSELSÅR BAG SIG MED NYT REGNSKAB
Rækken af negative overraskelser er afløst af det, der ligner en ny stabil periode for det store danske medicoselskab Coloplast. Vækstmaskinen er tilbage på ret kurs, og aktiemarkedet kvitterer. (Side 4)
FORMSTÆRKE DANFOSS HAR MILLIARDER AF KRONER TIL NYE OPKØB
Danfoss tjener mere, men omsætningen vokser langsomt. Opkøb kan sætte fart i væksten på et tidspunkt, da markedsvilkårene er vanskelige. (Side 5)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯