Onsdagens danske avisuddrag med Nybolig, DSV, Mærsk
BØRSEN
BYGGERIETS VÆKST HÆMMES AF MANGLENDE ARBEJDSKRAFT
Flere selskaber i byggebranchen melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket gør, at firmaerne holder tilbage med at byde på opgaver. Hver femte mangler arbejdskraft. (Forside, side 16-17)
GRØNLANDS MINEINDUSTRI I STÅ
Ikke én eneste mine er i dag i drift i Grønland, hvilket industrien giver myndighedernes nølen skylden for. (Side 6-7)
NYBOLIG TROR IKKE LÆNGERE PÅ AVISERS RUBRIKANNONCER
Nybolig øger indsatsen på digital annoncering. Mæglerkæden vurderer, at om ét år vil hver anden avisannoncekrone være borte. Nybolig vil årligt skære et stort to-cifret millionbeløb af fra danske aviser. (Side 8)
DANSK ERHVERV: REGION SYDDANMARKS AMBULANCEPLAN BEKYMRER
Dansk Erhverv ser det som "stærkt bekymrende", at Region Syddanmark selv vil stå for ambulancekørsel uden at undersøge om private virksomheder, som eksempelvis Falck, kan gøre det billigere. (Side 10)
FIRMA BAG E-AVISER MANGLER SPROGKYNDIGE FOR AT VOKSE
Visiolink fra Aarhus, der står bag mange e-aviser i Danmark, vokser stort på det tyske marked, men væksten holdes tilbage af mangel på kvalificeret arbejdskraft med sprogkompetencer. (Side 13)
GRUNDFOS VIL TRENDSPOTTE I KINA
Grundfos etablerer efter sommeren en ny trendspotterafdeling i Kina. Selskabets Kina-chef ønsker, at afdelingen skal åbne nye vækstlommer og udvikle med Kina for øje. (Bagside)
BERLINGSKE BUSINESS
NYT SVENSK BATTERI KAN ØGE EL-BILERS KØRSELSEVNER
Efter fire års forskning bryder den svenske kemiker og entreprenør Christina Lampe-Önnerud igennem med patent på et batteri, der kan øge kørselsrækkevidden for Teslaer med 70 pct. Det er netop lykkedes hende at rejse mere end fem mio. dollar i risikovillig kapital i USA. (Side 3)
LAVE EL-PRISER BETYDER UNDERSKUD FOR VINDMØLLER
De lave el-priser gør det svært for både store og små vindmølleejere. De to største vindmølleejere i Danmark lider af store underskud fra 2015, mens andre har vokset ved at rykke udenlands. (Side 4)
ÅRELANGE FORSINKELSER AF ENERGILOVGIVNING BREMSER INVESTERINGER
I energibranchen rystes der på hovedet over de mange lovforslag, rapporter og analyser, der er blevet mere end almindeligt forsinket på energiområdet. Uvisheden bremser investeringer og kan medføre prisstigninger for kunderne. (Side 5)
FINSK BURGERKÆDE RYKKER IND
Den finske burgerkæde Firends & Brgrs åbner filial på Vimmelskaftet i København og melder sig ind i konkurrencen om de burgerglade københavnere. (Side 6)
DE MANGE UNGES LEDERAMBITIONER SKRUMPER MED ALDEREN
Ny undersøgelse viser, at otte ud af ti unge økonomer og jurister ønsker at være ledere, men ambitionerne svinder ind med alderen. Årsagen er de sure tjanser, der følger med lederposterne. (Forside, side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
HOTELLER PRESSES AF BOOKINGPORTALER
Dansk Erhverv bakker hotelbranchen op i anklager rettet mod bookingportaler om, at de presser hotellerne og for at kræve for høje kommissioner. Ny undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen melder ellers om øget konkurrence, hvilket kritikere ikke mener holder. (Forside, side 6-7)
MINISTER IGEN I THULE-SAMRÅD
Udenrigsminister Kristian Jensen blev tirsdag igen kaldt i samråd om Thule-sagen af flere grønlandsordførere. Det sker, efter at en amerikansk domstol har dømt kontrakten på amerikanske hænder. (Side 3)
NY FITNESSKÆDE FRA MANDEN BAG FITNESS.DK
Rasmus Ingerslev, der er stifteren bag Fitness.dk, er på banen igen med en ny fitnesskæde. (Side 3)
DSV VIL LUKKE SELSKABER PÅ DE BRITISKE JOMFRUØER
DSV's økonomidirektør, Jens Lund, fortæller i interview til Jyllands-Posten Erhverv, at DSV's datterselskaber på blandt andet De Britiske Jomfruøer skal lukkes ned hurtigst muligt. (Side 4)
MÆRSK ANKLAGES FOR BØLLEMETODER I INDIEN
APM Terminals, der er Mærsk-gruppens havnegruppe, anklages for at bruge bøllemetoder i Indiens største containerhavn. (Side 5)
ADIDAS SER FORSVAR MOD ECCO SOM NØDVENDIGT FOR BRAND
I Adidas' første kommentar efter at have stævnet Ecco lyder det, at selskabets design og patenter er afgørende for Adidas-brandet. (Side 5)
FN SKAL SIKRE RENERE SKIBSFART
EU vil lade FN's organisation for maritime anliggender stå for at få en international aftale i hus om, hvordan skibsfarten kan skære i CO2-udslippet og bidrage til den globale klimaaftale. (Side 11)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯