Onsdagens internationale avisuddrag med Apple, Yahoo og Big Mac

Udgivet den 28-01-2015  |  kl. 07:55  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

YAHOO PLANLÆGGER AT SÆLGE ALIBABA-AKTIER FOR MILLARDER

Yahoo's planer om at sælge sin andel af aktier i den store, kinesiske e-commerce-virksomhed, Alibaba, gjorde, at aktierne steg mere end 7 pct. efter børsluk. Yahoo ejer aktier for 40 mia. dollar. Yahoo's beslutning startede spekulationerne om, hvorvidt Alibaba tilbagekøber aktierne. (YAHOO TO SPIN OFF $40BN ALIBABA STAKE)

VERDENS STØRSTE SOLENERGISELSKAB OPLEVER HALSBRÆKKENDE VÆKST

Det kinesiske firma Hanergy lover, at revolutionere den måde, solenergi anvendes og dermed blive den foretrukne indenfor grøn energi. Virksomhedens enorme vækst har gjort, at grundlæggeren er blevet Kinas femte rigeste mand. For eksempel er aktierne i et datterselskab siden starten af 2014 steget med mere end 300 pct. (BREAKNECK GROWTH OF HANERGY RAISES QUESTIONS)

GRÆKERNE AFVISER EU'S OPFORDRING TIL FLERE SANKTIONER MOD RUSLAND

Grækenlands nye , radikale venstre-dominerede regering signalerede tirsdag, at gnidningerne med de europæiske partneres trækker sig fra økonomi til udenrigspolitik. Grækenland tog nemlig afstand fra en EU- opfordring om at overveje bredere sanktioner mod Rusland. (GREEKS REBUFF EU CALL FOR MORE RUSSIA SANCTIONS)

SINGAPORE LEMPER SIN PENGEPOLITIK

Faldende oliepriser og dæmpet indenlandsk, økonomisk aktivitet har medført, at Singapore lemper sin pengepolitik ved at nedsætte den hastighed, hvorved Singapore dollar fastsætter sin værdi mod andre store valutaer. Singapore bruger sin valuta, fremfor renter, som værktøj til at styre pengepolitikken. (SINGAPORE LOOSENS MONETARY POLICY)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

APPLE PRÆSENTERER REKORDREGNSKAB

Apple's kvartalsregnskab for blandt andet julesalget overgik alle forventninger. Apple har mere end tidoblet sin omsætning i løbet af de seneste ti år. Virksomheden solgte bl.a. 74,5 mio. iPhones dette kvartal, hvilket er en stigning på 46 pct. i forhold til året før. Det svarer til mere end 34.000 telefoner i timen, døgnet rundt. (APPLE'S TOPS MOST-OPTIMISTIC QUARTERLY OUTLOOK)

THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

STORBRITANNIENS VÆKST AFTAGER TIL 0,5 PCT.

Storbritanniens vækst aftager i fjerde kvartal grundet nedgang i byggeriet og afmatning i i produktionen. Storbritanniens opsving tabte pusten i de sidste tre måneder af året. Dog oplever Storbritanniens sin stærkeste årlige vækst siden før finanskrisen. I 2014 voksede Storbritanniens økonomi med 2,6 pct., hvilket er det samme som i 2007. (UK GROWTH SLOWS TO 0.5PC IN FOURTH QUARTER)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

RYANAIR TABER PÅ NEDGANG I OLIEPRISERNE

SAS og Norwegian er flybranchens store vindere i det seneste års olieprisræs. Lavprisselskaberne Ryanair og Easyjet sidder med sorteper, da selskaberne havde bundet sine oliekøb til høje niveauer. De seneste seks måneder er prisen på brændselsolie halveret til knap 50 dollar pr. tønde. Prisfaldet er gode nyheder for flyindustrien, da brændstof er en af de største udgifter.(RYANAIR STOR FÖRLORARE PÅ OLJEPRISRASET)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

LEDIGHEDEN I FRANKRIG HAR ALDRIG VÆRET HØJERE

Frankrigs ledighed steg med 0,2 pct. i november og december. I løbet af 2014 steg ledigheden samlet med 5,7 pct. Præsident François Hollande har tidligere sagt , at han ikke vil stille op til genvalg i 2017 , hvis han ikke formår at nedbringe arbejdsløsheden . (ARBEIDSLEDIGHETEN I FRANKRIKE HAR ALDRI VÆRT HØYERE)

BIG MAC-INDEKSET ER KLAR

The Economist udviklede i 1986 det såkaldte Big Mac-indeks, som kort fortalt laver en beregning af et lands valutaværdi ud fra prisen på en burger. Gennemsnitsprisen på en Big Mac i USA var 4,79 dollar i januar 2015. Den samme burger kostede i gennemsnit 2,77 dollar i Kina. Ifølge Big Mac-indekset betyder det, at den kinesiske valuta er 42 pct. undervurderet. Burgeren er billigst i Ukraine, hvor den koster 1,20 dollar. Dyrest er den i Schweiz, hvor den koster 7,54 dollar. (HER KOSTER EN BIG MAC MEST- OG MINST I 2015)

OBAMA HAR PLANER OM OLIELEDNING I ATLANTERHAVET

Dagen efter at præsident Obama bekendtgjorde, at der skal værnes om store områder i Alaska, åbner han i stedet for en olieledning langs østkysten. Tirsdag blev der fremlagt planer om at åbne områder i Atlanterhavet fra Virginia til Georgia for at bore efter olie. (OBAMA ÅPNER FOR OLJELETING I ATLANTERHAVET)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar
06:32 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:32 Valuta: Trumps stål- og aluminiumstold styrker dollar
06:32 USA/T-bond: Sluttede ugen med stærke nøgletal og rentehop
06:32 USA/lukning: Inflationsfrygt og toldangst ramte aktier - Amazon og Apple tyngede
06:30 Kalender med link - mandag den 10. februar
17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell