Onsdagens obligationer: Rentefald på vækstbekymringer efter Trump-sejr

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 17:00  |  

De danske obligationsrenter faldt onsdag, da valget af Donald Trump til USA's næste præsident kan presse Den Europæiske Centralbank til at sænke sine renter en gang ekstra.

Det mener økonomer fra investeringsbanken Goldman Sachs på en dag, hvor renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation faldt med 3 basispoint til 2,17 pct.

Pengepolitikken bør ifølge økonomerne lempes yderligere for at afbøde for det økonomiske uvejr, som den nyvalgte præsident ventes at bringe med sig til Europa.

ECB ventes nu at sænke sin indskudsrente til 1,75 pct. fra det nuværende niveau på 3,25 pct. Tidligere lød buddet på 2,0 pct.

- De europæiske inflationseffekter fra Trumps politiske dagsorden vil sandsynligvis være små, fordi vi antager, at de europæiske økonomier giver igen med begrænsede straftolde mod USA som basisscenarie, og en svagere efterspørgsel begrænser enhver inflationær reaktion, skriver økonomerne anført af Sven Jari Stehn i en analyse.

Meldinger i samme boldgade kunne onsdag høres fra Den Europæiske Centralbanks vicechef Luis de Guindos, der ser et potentielt skadeligt chok for væksten og inflationen, hvis Donald Trump implementerer den slags importtold, han truede med under sin valgkampagne.

Det vil ifølge ECB's vicechef dog tage noget tid for centralbanken at vurderer, hvordan Donald Trumps handelspolitik påvirker økonomien.

- Hvis du spørger mig, om du vil reagere med det samme? - Nej, siger han ifølge Bloomberg News.

Kort tid efter Donald Trumps valgsejr er den amerikanske centralbank klar med sin rentemelding, der er rykket en dag til torsdag aften på grund af valget.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes at afslutte sit todages rentemøde med en rentenedsættelse på 25 basispoint til 4,50-4,75 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:25 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:18 Aktier/åbning: Svag positiv åbning med Vestas og Mærsk i top
08:57 Sydbanks bestyrelsesformand træder tilbage
08:55 Obligationer/åbning: Flad åbning op til amerikansk rentereferat
08:52 Handelbanken sænker Genmabs kursmål
08:23 Aktier/tendens: Flad åbning i sigte - ALK og NNIT skal vurderes for tal
08:14 Netcompany får sin tredje ordre fra et nationalt lægemiddelagentur
07:57 ALK-Abellós tabletvaccinerne slår forventningerne i fjerde kvartal - bundlinjen skuffer
07:50 Europas største bank lander større end ventet overskud