Onsdagens obligationer: Renten faldt tilbage - fokus på ECB-taler

Udgivet den 17-04-2024  |  kl. 17:02  |  

Morgenens indledende rentestigninger blev onsdag afløst af fald, mens flere topfolk fra Den Europæiske Centralbank var på talerstolen.

Her var der fokus på ECB's rentebeslutning til juni, og det blev endnu en gang ikke udelukket, at renten kan blive sat ned ved det kommende møde.

Sideløbende med talerne faldt den toneangivende tiårige danske rente yderligere og endte dagen 2 basispoint lavere end tirsdag i 2,51 pct.

Blandt dagens talere var centralbankcheferne i Portugal og Østrig, henholdsvis Mario Centeno og Robert Holzmann, samt tyske Joachim Nagel.

Ifølge Holzmann, der er anset som værende en af de mindre lempelige ECB-medlemmer, er det dog fortsat ikke helt sikkert, at renten bør sættes ned i juni. Hos Mario Centeno lød det, at beslutningen bør tages møde til møde.

Portugiseren peger på, at markedets forventninger til en rentenedsættelse i juni er klar, og siger desuden, at det snart er tid til at ændre pengepolitisk kurs.

Samme budskab lød fra tyske Joachim Nagel, der er medlem af ECB's direktion. Han vurderer det som mere sandsynligt end tidligere, at renten bliver sat ned i juni.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar
11:42 Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
11:30 Schouw Q1: Stærk udvikling i BioMar udløser opjustering på driften
11:30 Eurozonen/AL: Stemningsskift på vej - endelig økonomisk vækst er godt nyt
11:19 Obligationer/middag: Renten stiger efter inflationstal fra eurozonen
10:03 GN-rival topper i Zürich efter stærkt regnskab - gaming og headsets trækker op
09:35 Schweizisk GN-konkurrent op efter stærkt regnskab
09:28 Mangel på positive elementer kan presse Carlsberg-aktien vurderer Citi
09:24 Carlsberg topchef ser yderligere prisforhøjelser for at dække omkostninger
09:21 Aktier/åbning: Mærsk falder efter udskillelse af Svitzer - Carlsberg en lunken omgang
09:08 Sydbank fremhæver Carlsbergs gode start på 2024
08:41 Obligationer/åbning: Renten falder op til inflationstal fra eurozonen
08:34 Japansk containerrederi er tilbage med sorte bundlinjetal
08:26 Carlsberg OVERBLIK Q1: Europæiske markeder trækker samlet salgsoverraskelse
08:09 Danske ledighed uændret siden november sidste år