Onsdagens obligationer: Renten krøb lavere

Udgivet den 26-03-2014  |  kl. 17:29  |  

Luppen skulle atter frem for at ane bevægelser i renten på det det danske obligationsmarked onsdag.

Efter et åbningsniveau på 1,605 pct. krøb renten på det toneangivende 10-årige danske statspapir en overgang ned i 1,58 pct. blot for siden at finde tilbage i 1,59 pct. Det var et fald på 1 basispoint fra tirsdag.

Amerikanske nøgletal viste en markant fremgang i ordreindgangen på varige goder, men var trods væksten ikke helt så obligationsfjendtlige som de så ud ved første øjekast. Stigningen på 2,2 pct. på månedsbasis var godt nok markant over analytikerforventningerne om en stigning på 0,8 pct., men hos Jyske Bank så makroanalytiker Kim Fæster fejl og mangler.

- Umiddelbart var ordreindgangen af varige goder stærkere end ventet, men det er næsten udelukkende den meget volatile transportsektor, der trækker op. Ordreindgangen af investeringsgoder var noget svagere end ventet, og det lover ikke godt for virksomhedernes investeringslyst. Det øger risikoen for, at væksten i 1. kvartal bliver svagere end ventet, konkluderer bankøkonomen.

På det europæiske kontinent er den største bevægelse at finde i Grækenland, hvor den 10-årige rente steg med 12 basispoint til 6,78 pct.

Stigningen satte ind, efter at radiostationen Skai ifølge Bloomberg News citerede finansminister Yannis Stournaras for, at Grækenland er næsten parat til at gøre comeback på finansmarkederne og forsøge at finansiere sig på normalvis via salg af obligationer på markedet. Meldingen kom samtidig med, at et par af de store græske banker har formået at rejse næsten 3 mia. euro via salg af aktier.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - fredag den 4. oktober
17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk