OPTAKT ALK Q4 5/2: Væksten ramt af vejrlig og krise

Udgivet den 05-02-2013  |  kl. 07:00  |  

Hvis man ellers kan sætte et kæmpe område som Nordeuropa i bås, så har europæiske allergikere nu oplevet et par milde pollensæsoner på stribe, og det kan meget vel have lagt en dæmper på antallet af lægebesøg og udskrivningen af allergivacciner.

For ALK betyder det, at væksten i vaccinesalget med stor sandsynlighed bliver ganske afdæmpet ikke bare i fjerde kvartal, men også i 2013. Behandlingen indledes typisk i vintermånederne op til pollensæsonen, så når først pollen er i luften er det for sent at opnå en effekt. Derfor vil snue og irriterede slimhinder under pollensæsonen 2013 med stor sandsynlighed først vise sig i tallene fra og med fjerde kvartal næste år.

Medianen af analytikerestimaterne indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans indikerer et salg af de injektionsbaserede vacciner på 995 mio. kr. næste år mod 981 mio. kr. i 2012. Salget af de dråbebaserede vacciner, som især bruges i det kriseramte Sydeuropa, ventes at bakke til 739 mio. kr. fra 742 mio. kr. Endelig ses salget af ALKs tabletvaccine mod græsallergi, Grazax, stige til 233 mio. kr. fra 209 mio. kr.

I fjerde kvartal ventes ligeledes en flad udvikling i salget af de injektions- og dråbebaserede vacciner. Også ALKs eneste nuværende vækstdriver i vaccinesegmentet, Grazax, vil være påvirket af vejret.

- Vi vurderer, at de milde pollensæsoner fortsat vil være en modspiller for salget og estimerer på den baggrund en fremgang på 13,8 pct. til 55 mio. kr. i fjerde kvartal, skriver analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Han venter til gengæld, at ALK er lykkedes med at øge salget af adrenalinpennen Jext. Analytikere spår ifølge SME Direkt et salg på 54 mio. kr. i fjerde kvartal mod 36 mio. kr. året før.

Langsigtet går ALK fortsat efter at nå en omsætning på 3 mia. kr. i 2015 samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på mindst 25 pct. af omsætningen, eller mindst 750 mio. kr.

For at nå målet annoncerede ALK i sit seneste regnskab en række omstruktureringer og besparelser, der skal kappe 100 mio. kr. af omkostningerne. Desuden sætter selskabet sin lid til, at Jext vil bidrage med langt større indtjening i de kommende år, samt at selskabets amerikanske partner Merck til den tid vil have selskabets tabletvacciner mod græs- og ragweed-allergi på markedet i USA.

Merck afsluttede fase 3-forsøgene med tabletterne med succes sidste år, og administrerende direktør for ALK-Abelló vurderede i slutningen af oktober over for Ritzau Finans, at en stor forhindring i forhold til at nå 2015-målene, dermed er passeret.

Analytikernes forventninger til ALKs regnskab for fjerde kvartal af 2012:

#

Mio. kr. Q4 12(e) Q4 11 FY 12(e) FY 13(e)

--------------------------------------------------

Omsætning 624 578 2354 2311

- SCIT 265 272 981 995

- SLIT 212 207 742 739

- AIT 55 48 209 233

Omsætningsvækst 8,0% -1,7% 0,3% -2,0%

Bruttoresultat 455 412 1706 1701

EBIT 14 14 130 168

EBIT-margin 2,2% 2,4% 5,5% 7,4%

Resultat før skat 14 25 128 173

Nettoresultat 13 19 237 107

--------------------------------------------------

#

(e) = Median estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans fra op til syv analytikere.

Tre af analytikerne anbefaler "køb", to holder aktien "neutral", og to anbefaler "sælg". Det gennemsnitlige kursmål blandt seks lyder på 436 kr.

Regnskabet offentliggøres tirsdag den 5. februar om morgenen.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter