Optræk til nye strejker i Scandlines

Udgivet den 10-01-1997  |  kl. 14:11  |  

Færgetrafikken på Storebælt var tidligt fredag morgen fuldt normaliseret. Det oplyser DSB's trafikcentral i København. Men intet tyder på, at den faglige uro på færgerne er slut.

Ifølge Carsten Frost, der er fællestillidsmand for matroserne på alle overfarterne i Scandlines, siger fredag morgen, at han regner med flere strejker. Han mener, at Scandlines i forbindelse med fyringerne af knapt 1500 medarbejdere har lovet først at opsige alle, der er ansat efter 1. januar 1994.

- Men jeg er blevet kimet ned hele dagen af kolleger, der ikke mener, at aftalen bliver overholdt. Jeg vil gætte på, at 25 pct. af dem, der skal fortsætte i rederiet, er ansat inden for de seneste tre år. Det er aftalebrud, siger Carsten Frost til Radioavisen.

Personaledirektør i Scandlines Peter Berndt mener ikke, at ledelsen har brudt aftalen. Men han vil på den anden side ikke afvise Carsten Frosts vurdering: at 25 pct. af det personale, der fortsætter, er ansat efter skæringsdatoen.

- Vi har hele tiden sagt, at det er nødvendigt at gøre visse undtagelser, og det har vi løbende diskuteret med d'herrer fra de faglige organisationer, siger personaledirektøren.

Sømændene på storebæltsfærgerne blokerede torsdag eftermiddag overfarterne Halsskov-Knudshoved og Korsør-Nyborg. Aktionen begyndte i utilfredshed med upræcise meldinger om fyringsdatoer, som Scandlines angav i de fyringsbreve, som blev sendt ud mandag til 1443 medarbejdere. Blokaden gav på et tidspunkt forsinkelser i togdriften på over to timer, mens biloverfarten sejlede med store uregelmæssigheder. Der var fortsat forsinkelser aftenen igennem.

De aktionerende besluttede sidst på eftermiddagen at genoptage arbejdet, efter at Scandlines havde meddelt, at man med det samme ville påbegynde arbejdet med at fastsætte mere præcise fyringsdatoer. Det indebærer, at man inden udgangen af marts 1997 vil have udsendt stort set alle de fyringsdatoer, som er aktuelle i forbindelse med lukningen af togoverfarten.

Mens uroen på Storebælt foreløbig er indstillet, har matroserne på DSB-overfarten mellem Rødby og Puttgarden indkaldt til fagligt møde senere fredag.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler