Pandora: Verdens største kapitalforvalter øger shortposition

Udgivet den 13-05-2019  |  kl. 12:13  |  

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, har øget sin shortposition i det danske smykkeselskab Pandora.

Ifølge en indberetning på Finanstilsynets hjemmeside har Blackrock nu en shortposition på 1,00 pct. mod før 0,92 pct.

At gå kort i en aktie er at spekulere i et kursfald. Det sker ved, at der lånes en portion aktier i et selskab, hvorefter de sælges i håb om at kunne generhverves til en lavere pris senere - og tilbageleveres til den oprindelige ejer.

Hvis det viser faktisk at holde stik, kan differencen - fraregnet gebyrer og eventuel kurtage - scores som gevinst.

Shortpositioner skal indberettes til Finanstilsynet, når de når 0,20 pct. af et selskabs aktiekapital, og tilsynet offentliggør dem, når de kommer over 0,50 pct.

Mandag lidt over middag falder Pandora-aktien i et generelt negativt dansk aktiemarked 4 pct. til 265,70 kr. Siden årsskiftet er aktien blot gået op med 0,1 pct., samtidig med at det danske eliteindeks, C25, er steget 11,6 pct.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
14/06/19

 
6,03%
 
14/06/19

 
5,19%
 
14/06/19

 
1,97%
 
14/06/19

 
0,80%
 
13/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder