Pandoras regnskab får sølvmedalje af amerikansk storbank

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Pandora kom mandag aften med sit regnskab for andet kvartal af 2024, og tallene var i forhold til konsensus over hele linjen bedre end ventet, ligesom smykkekoncernen opjusterede sine forventninger til den organiske vækst.

Og der var tale om et solidt kvartal, men ifølge investeringsbanken Citi var meldingen kun til en sølvmedalje, ikke til guld, fordi Pandora ikke samtidig hævede sin prognose for indtjeningsmarginen, ligesom det sammenlignelige salg i USA var "blødere" end ventet.

EBIT-marginen ses stadig ligge omkring 25 pct. på baggrund af reinvesteringer i forretningen, mens buddet for den organiske vækst er blevet løftet til 9-12 pct. fra 8-10 pct. og sammenlignet med konsensus på 11 pt.

Investeringsbanken, der fastholder sin købsanbefaling, fremhæver samtidig, at "salgsmomentum er intakt", da andet kvartal bød på 15 pct. organisk vækst mod ventede 12 pct., men en opbremsning fra 18 pct. i første kvartal. En udvidelse af butiksnetværket og et bedre overordnet sammenligneligt salg med en vækst på 8 pct. var blandt årsagerne til det, men netop i USA var det sammenlignelige salg kun på 5 pct. mod konsensus blandt analytikerne på 8 pct. og 9 pct. i årets første tre måneder.

Citi, som med et kursmål på 1331 kr. ser et potentiale på 25-30 pct. i Pandora, vurderer, at den treårige strategi om at gøre Pandora til et bredt smykkenavn i kombination med forbedrede finansielle præstationer, vil låse op for yderligere værdi til aktionærerne.

- Mens aktien handles i overensstemmelse med dens gennemsnitlige multipel for de sidste ti år, mener vi, at fornyet mærkeattraktivitet og konsekvent levering over de seneste tre år gør Pandora til et meget mere robust og attraktiv aktiv, hedder det.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne