PARKEN styrker organisationen

Udgivet den 29-04-2003  |  kl. 16:29  |  

PARKEN Sport & Entertainment A/S (PSE) har per 1. maj 2003 ansat Anders Hørsholt (36 år) som underdirektør med ansvar for udvikling og salg af sportstøj og merchandise samt drift af PSE Sportscafé & Bowlingcenter. Han vil desuden få ansvaret for en række større projekter i PARKEN.

Anders Hørsholt kommer fra en stilling som administrerende direktør for X-large A/S, der er PARKEN Sport & Entertainments nuværende samarbejdspartner på ovennævnte forretningsområder. Med ansættelsen af Anders Hørsholt indgår merchandise samt PARKENs Sportscafé & Bowlingcenter igen i PARKEN Sport & Entertainments organisation. De to forretningsområder omsætter for over 30 millioner kroner årligt.

- Udvikling og salg af merchandise kræver stor brancheindsigt, og med ansættelsen af Anders Hørsholt har vi nu denne kompetence inde i vor egen organisation. Samtidig får organisationen tilført en ung og dynamisk leder med stor kommerciel erfaring og gode resultater i bagagen, hvilket har stor betydning for virksomhedens fremtidige udvikling, siger Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment A/S.

PSE har desuden ansat Dan Terkildsen (40 år) som ny salgschef med ansvar for kommercielle samarbejdspartnere (sponsorer). Han afløser Claus Bødker, der er blevet ansat i Dansk Tipstjeneste.

Dan Terkildsen kommer fra en stilling som salgschef i Ammentorp Management. Han får ansvaret for PARKEN Sport & Entertainment’s salgsafdeling med 6 medarbejdere, der blandt andet servicerer virksomhedens over 450 kommercielle partnere.

- Dan Terkildsen har stor erfaring med salg af sports- og underholdningsprodukter til virksomheder, og jeg er overbevist om, at han vil være i stand til at videreføre den særdeles positive udvikling, som vi oplever på området for kommercielle samarbejder, siger Flemming Østergaard.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet