Pengeregn til Danske Bank-aktionærer - vil sende 27 milliarder tilbage

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 10:19  |  
Arkiv: Foto

Der er lagt op til en sand udbytteregn over de hårdt prøvede Danske Bank-aktionærer, der kan se frem til at få sendt et pænt tocifret milliardbeløb tilbage i udbytte og aktietilbagekøb i 2024.

Banken har i forbindelse med sit regnskab for andet halvår varslet et accelereret udbytte, der sammen med et ekstraordinært udbytte for salget af private banking-afdelingen i Norge til Nordea kan bringe den samlede sum ganske højt op.

Danske Bank vil for første halvår udlodde 7,50 kr. per aktie. Det svarer til 56 pct. af det samlede overskud på 11.468 mio. kr. - altså cirka 6,4 mia. kr. Udbyttet fra går på mandag.

Dertil har Danske Bank til hensigt at udlodde den kapital, som frigøres ved salget af den norske privatkundeforretning til Nordea. Her ventes frigjort kapital i omegnen af 5,5 mia. kr.

Endeligt indstiller banken til, at den resterende del af årets samlede resultat fraregnet den allerede udloddede kapital udbetales i 2025.

Banken venter at tjene mellem 21 og 23 mia. kr. på bundlinjen i 2024. Hvis banken rammer midtpunktet af sine forventninger, kan det betyde en samlet udlodning i omegnen af 27 mia. kr. fordelt på udbytte og aktietilbagekøb.

Ifølge Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen vil Danske Banks udlodning i andet halvår sandsynligvis ske i form af endnu et udbytte på 7,50 kr. per aktie, og de resterende cirka 9 mia. kr. kan blive udloddet i form af et aktietilbagekøbsprogram.

Danske Bank tager dog forbehold for, at banken fortsat leverer en stærk indtjening, opnår relevante godkendelser, inklusive fra det danske Finanstilsyn, og at bankens kapitalprocenter fortsat ligger over relevante krav.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag
06:38 Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor