Peugeot forhandler om samarbejdsaftale

Udgivet den 22-02-2012  |  kl. 06:43  |  

Den næststørste bilproducent i Europa, franske Peugeot Citroen, meddelte tirsdag aften, at selskabet for øjeblikket forhandler om mulige alliancer, efter at en rapport i den franske finansavis La Tribune diskuterede en pagt med amerikanske General Motors. Det skriver Bloomberg News onsdag morgen.

Peugeot selv afslører ikke, hvilke selskaber man taler med, men La Tribune mener at vide, at den franske bilproducent har forhandlet om et stort samarbejde med General Motors i flere måneder.

- Forhandlinger pågår, men der er, på dette stadie, ingen garanti for, at forhandlingerne munder ud i nogen aftale, hedder det i meddelelsen fra Peugeot.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder