Philips overrasker positivt på driftsindtjeningen i 4. kvartal

Udgivet den 29-01-2013  |  kl. 07:13  |  

Hollandske Philips, som har sine tre hoveddivisioner i form af medico-, lyspære- og detailelektronik, har tirsdag morgen fremlagt regnskab for fjerde kvartal, hvor driftsindtjeningen kommer ud lidt bedre end ventet, mens omsætningen stort set er på linje med forventningerne.

Philips fik en omsætning på 7,16 mia. euro i fjerde kvartal, hvilket var stort set på linje med analytikernes forventninger på 7,20 mia. euro. Den sammenlignelige vækst var på 3 pct. i kvartalet.

Det blev til en EBITA-indtjening på 875 mio. euro i fjerde kvartal, hvilket er en kraftig fremgang på hele 50 pct. og en anelse bedre end analytikernes forventninger på 866 mio. euro. Modsat viste resultatet efter skat et tab på 358 mio. euro i kvartalet sammenlignet med analytikernes forventninger om et mindre tab på 280 mio. euro. Resultatet efter skat er påvirket af en række betydelige ekstraordinære omkostninger i fjerde kvartal.

Philips oplyser desuden om i dagens regnskabspræsentation, at man har foretaget et frasalg af aktiviteterne med Audio, Video, Multimedia og Accessories til japanske Funai for 150 mio. euro i en kontant handel.

Philips gentager sine forventninger til 2013, hvor man har en målsætning om en EBITA-marginal på 10-12 pct. og en omsætningsvækst på 4-6 pct. Philips skriver i regnskabet, at man forventer en langsom opstart i salget i år, mens omsætningsvæksten vil tage mere fart i andet halvår i år.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne