Prisen på ejerlejligheder steg i februar

Udgivet den 09-03-2016  |  kl. 06:00  |  

Ørestad - Græs - nybyggeri - vand - å - arkitektur (Foto David Buchmann - boligsiden.dk)

Lejlighedsejerne blev en smule rigere i februar. Salgsprisen på en ejerlejlighed steg nemlig med 0,6 procent fra måneden før. Dermed endte salgsprisen på en ejerlejlighed i februar på 25.244 kroner pr. kvadratmeter på landsplan.

 

”Der har ikke været de store udsving på boligmarkedet i februar, men lejlighedspriserne er de mest påvirkelige over for den medvind i økonomien og tro på boligmarkedet, der stadig hersker. Derfor er det dem, der rykker, mens resten af markedet ligger stille”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Huspriser i Region Hovedstaden de højeste side 2010

Salgsprisen for villaer og rækkehuse rykkede sig ikke ud af stedet i februar, når man ser på landsplan. Anderledes så det dog ud i Region Hovedstaden, hvor salgsprisen steg med 0,8 procent fra måneden før. Det fik huspriserne i Hovedstaden op over 22.000 kroner pr. kvadratmeter. Salgsprisen for huse i Region Hovedstaden er dermed nu på det højeste niveau, Boligsiden.dk har målt siden 2010.

 

 

”Antallet af hushandler i København Kommune var i januar i år 37 procent lavere end i januar 2015. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at vi nu ser stigende priser trods aftagende salg”, siger Birgit Daetz.

 

Stadig lave sommerhuspriser

Sommerhuspriserne er stadig i vinterdvale, og det giver gode muligheder for at gøre et sommerhuskup. I februar faldt salgsprisen på sommerhuse med 1,1 procent fra måneden før, og salgspriserne lå 0,9 procent under niveauet fra februar 2015.

 

”Sommerhuspriserne vil forventeligt begynde at stige omkring påske, men man kan stadig nå at købe til vinterpris”, siger Birgit Daetz.

 

Region Hovedstaden oplevede som den eneste region en prisstigning på sommerhuse i februar. Men selvom salgsprisen i Region Hovedstaden, hvis sommerhusområde dækker den nordsjællandske kystlinje, steg med 1,3 procent i februar, lå salgspriserne stadig 0,2 procent lavere end i februar 2015.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages