Priserne for containerfragt falder for tredje uge i træk
Priserne for at få fragtet en container falder for tredje uge i træk.
Det viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container.
I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks faldet med 2,4 pct. til 3330,61 dollar.
De foregående to ugers fald har været på marginale 0,8 og 0,1 pct.
Ser man på ruten fra Shanghai i Kina til Rotterdam i Europa, er prisen i den seneste uge faldet 2 pct. til 3997 dollar.
Fra Shanghai til Los Angeles er prisen dykket 5 pct. til 4250 dollar, mens priserne fra Shanghai til Genova, Shanghai til New York og New York til Rotterdam er faldet 1 pct. til henholdsvis 4490, 5182 og 789 dollar.
Drewry kommer i øvrigt allerede nu med et bud på udviklingen i næste uge. Her ventes spotraterne at være "stabile", lyder vurderingen.
Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯