Råvarer: Bekymringer om kinesisk økonomi tynger oliepriserne

Udgivet den 16-07-2024  |  kl. 07:28  |  

Oliepriserne falder en smule på bekymringer om, at en sløv kinesisk økonomi vil hæmme efterspørgslen. Prisfaldene begrænses af en stigende enighed om, at den amerikanske centralbank vil begynde at sænke sin styringsrente allerede i september, begrænsede nedgangen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 84,62 dollar mod 84,81 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,65 dollar mod 81,87 dollar mandag eftermiddag.

Kinas økonomi voksede langsommere end forventet i andet kvartal, hæmmet af en langvarig nedgang i ejendomsbranchen og jobusikkerhed. Landets økonomi voksede med 4,7 pct. i i april og juli, viser officielle data. Det er den langsomste vækst siden første kvartal 2023. Det var også en opbremsning i forhold til det foregående kvartals vækst på 5,3 pct.

Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sagde mandag, at de tre amerikanske inflationsmålinger i løbet af andet kvartal i år "øger tilliden" til, at tempoet vender tilbage til centralbankens mål på en bæredygtig måde, hvilket markedsdeltagere tyder som tegn på, at rentenedsættelser måske ikke er langt væk.

I Yemen har houthi-bevægelsen oplyst ifølge Reuters, at den har angrebet tre skibe. Angreb på skibe i Det Røde Hav har tvunget skibene til at sejle omveje, hvilket betyder, at olietankere bliver på vandet i længere tid.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2329,87 dollar mod 2431,81 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯