Råvarer: Olieprisen falder på frygt for mindsker efterspørgsel

Udgivet den 20-10-2020  |  kl. 06:51  |  

Olieprisen ligger lavere tirsdag morgen, efter at Opec+ advarede om faldende efterspørgsel som følge af stigende coronasmitte.

Efterspørgslen fra Kina er robust, mens der er frygt for andre markeder med stigende coronasmitte.

Opec+ har aftalt at øge produktionen med 2 mio. tønder dagligt fra januar. Men kursen kan ændres. Der er aftalt møde i organisationen 30. november.

- Opec+ vil måske udskyde produktionsstigningen med tre måneder til april, udtaler økonom Howie Lee fra Oversea Chinese Banking Corp til Bloomberg News.

Indtil det næste møde i Opec+ er den nærmeste priskatalysator om der kommer en stimuluspakke i USA, da den vil kunne mindske usikkerheden om økonomien og dermed efterspørgslen efter olie.

Futures på den amerikanske referenceolie, WTI, handles til 40,61 dollar mod 41,14 dollar mandag.

På samme tid handles den europæiske pendant, Brent, i 42,36 dollar mod 43,04 dollar mandag eftermiddag. Olieprisen er faldet de seneste fire handelsdage.

Både guld- og kobberprisen falder tirsdag morgen.

En troy ounce guld koster tirsdag morgen 1901,18 dollar mod 1904,08 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller handles et ton kobber samtidig i 6766,50 dollar mod 6797,50 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Relaterede nyheder